Parlør

no Årstider og vær   »   mr ऋतू आणि हवामान

16 [seksten]

Årstider og vær

Årstider og vær

१६ [सोळा]

16 [Sōḷā]

ऋतू आणि हवामान

[r̥tū āṇi havāmāna]

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
norsk marathi Spill Mer
Dette er årstidene: हे-ऋ---आह-त. ह- ऋ-- आ---- ह- ऋ-ू आ-े-. ------------ हे ऋतू आहेत. 0
h--r--ū--hē--. h- r--- ā----- h- r-t- ā-ē-a- -------------- hē r̥tū āhēta.
Våren, sommeren, वस--, उन्हा--, व---- उ------- व-ं-, उ-्-ा-ा- -------------- वसंत, उन्हाळा, 0
V-s-nt-----hāḷ-, V------- u------ V-s-n-a- u-h-ḷ-, ---------------- Vasanta, unhāḷā,
høsten og vinteren. शर---ण--ह-वाळ-. श-- आ-- ह------ श-द आ-ि ह-व-ळ-. --------------- शरद आणि हिवाळा. 0
ś-r--- āṇi-h-vāḷ-. ś----- ā-- h------ ś-r-d- ā-i h-v-ḷ-. ------------------ śarada āṇi hivāḷā.
Sommeren er varm. उन----्-ात -व--ऊब--- अ--े. उ--------- ह-- ऊ---- अ---- उ-्-ा-्-ा- ह-ा ऊ-द-र अ-त-. -------------------------- उन्हाळ्यात हवा ऊबदार असते. 0
U-hāḷ--ta havā --a--ra --at-. U-------- h--- ū------ a----- U-h-ḷ-ā-a h-v- ū-a-ā-a a-a-ē- ----------------------------- Unhāḷyāta havā ūbadāra asatē.
Om sommeren skinner sola. उ-्ह--्य---सूर-य--ळप-ो. उ--------- स---- त----- उ-्-ा-्-ा- स-र-य त-प-ो- ----------------------- उन्हाळ्यात सूर्य तळपतो. 0
U----y--a sū--- --ḷ---t-. U-------- s---- t-------- U-h-ḷ-ā-a s-r-a t-ḷ-p-t-. ------------------------- Unhāḷyāta sūrya taḷapatō.
Om sommeren går vi gjerne tur. आम्ह-ला -बदार -वेत---र-यल---ा--- ---त-. आ------ ऊ---- ह--- फ------ ज---- आ----- आ-्-ा-ा ऊ-द-र ह-े- फ-र-य-ा ज-य-ा आ-ड-े- --------------------------------------- आम्हाला ऊबदार हवेत फिरायला जायला आवडते. 0
Ām-ā-- ū-adā---h-v----p-ir-y-l- j----- ā----t-. Ā----- ū------ h----- p-------- j----- ā------- Ā-h-l- ū-a-ā-a h-v-t- p-i-ā-a-ā j-y-l- ā-a-a-ē- ----------------------------------------------- Āmhālā ūbadāra havēta phirāyalā jāyalā āvaḍatē.
Vinteren er kald. हि--ळ्य---ह-----ड--- अस--. ह-------- ह-- थ----- अ---- ह-व-ळ-य-त ह-ा थ-ड-ा- अ-त-. -------------------------- हिवाळ्यात हवा थंडगार असते. 0
H--āḷyāt- h--- th--ḍa-ā-a asat-. H-------- h--- t--------- a----- H-v-ḷ-ā-a h-v- t-a-ḍ-g-r- a-a-ē- -------------------------------- Hivāḷyāta havā thaṇḍagāra asatē.
Om vinteren snør og regner det. ह-व-ळ्-ात-बर-- किं------- पडत-. ह-------- ब--- क---- प--- प---- ह-व-ळ-य-त ब-्- क-ं-ा प-ऊ- प-त-. ------------------------------- हिवाळ्यात बर्फ किंवा पाऊस पडतो. 0
Hi------a-ba-pha k-nvā-pā-ū-a---ḍ---. H-------- b----- k---- p----- p------ H-v-ḷ-ā-a b-r-h- k-n-ā p-'-s- p-ḍ-t-. ------------------------------------- Hivāḷyāta barpha kinvā pā'ūsa paḍatō.
Om vinteren blir vi gjerne hjemme. आम-ह--- हि-ा-्य---घ-ात --हणे-आ---े. आ------ ह-------- घ--- र---- आ----- आ-्-ा-ा ह-व-ळ-य-त घ-ा- र-ह-े आ-ड-े- ----------------------------------- आम्हाला हिवाळ्यात घरात राहणे आवडते. 0
Ā-h-lā -ivāḷy-ta-gha-ā-a -ā--ṇē -v--a-ē. Ā----- h-------- g------ r----- ā------- Ā-h-l- h-v-ḷ-ā-a g-a-ā-a r-h-ṇ- ā-a-a-ē- ---------------------------------------- Āmhālā hivāḷyāta gharāta rāhaṇē āvaḍatē.
Det er kaldt. थ-ड आ--. थ-- आ--- थ-ड आ-े- -------- थंड आहे. 0
T--ṇ-a ---. T----- ā--- T-a-ḍ- ā-ē- ----------- Thaṇḍa āhē.
Det regner. पाऊ- पड- आहे. प--- प-- आ--- प-ऊ- प-त आ-े- ------------- पाऊस पडत आहे. 0
Pā--s- -aḍ--a-āh-. P----- p----- ā--- P-'-s- p-ḍ-t- ā-ē- ------------------ Pā'ūsa paḍata āhē.
Det blåser. वा---सुटल----े. व--- स---- आ--- व-र- स-ट-ा आ-े- --------------- वारा सुटला आहे. 0
V--- s-ṭalā---ē. V--- s----- ā--- V-r- s-ṭ-l- ā-ē- ---------------- Vārā suṭalā āhē.
Det er varmt. ह-ेत उष्-----े. ह--- उ---- आ--- ह-े- उ-्-ा आ-े- --------------- हवेत उष्मा आहे. 0
H-vēt- --mā ā-ē. H----- u--- ā--- H-v-t- u-m- ā-ē- ---------------- Havēta uṣmā āhē.
Det er sol. उन --े. उ- आ--- उ- आ-े- ------- उन आहे. 0
Un---hē. U-- ā--- U-a ā-ē- -------- Una āhē.
Det er fint. आ---ाददायक हव- -हे. आ--------- ह-- आ--- आ-्-ा-द-य- ह-ा आ-े- ------------------- आल्हाददायक हवा आहे. 0
Āl--ā--d-y-k---a-ā-ā--. Ā------------ h--- ā--- Ā-'-ā-a-ā-a-a h-v- ā-ē- ----------------------- Āl'hādadāyaka havā āhē.
Hvordan er været i dag? आज-ह-ा-ान कस- आह-? आ- ह----- क-- आ--- आ- ह-ा-ा- क-े आ-े- ------------------ आज हवामान कसे आहे? 0
Āj- h-v--ā-- k-sē --ē? Ā-- h------- k--- ā--- Ā-a h-v-m-n- k-s- ā-ē- ---------------------- Āja havāmāna kasē āhē?
I dag er det kaldt. आ- थ-----ह-. आ- थ--- आ--- आ- थ-ड- आ-े- ------------ आज थंडी आहे. 0
Āj-----ṇ-ī----. Ā-- t----- ā--- Ā-a t-a-ḍ- ā-ē- --------------- Āja thaṇḍī āhē.
I dag er det varmt. आज-------हे. आ- ग--- आ--- आ- ग-म- आ-े- ------------ आज गरमी आहे. 0
Ā-----r--ī -h-. Ā-- g----- ā--- Ā-a g-r-m- ā-ē- --------------- Āja garamī āhē.

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funnet!

-

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Visste du?
Gresk er et Indo-Europeisk språk. Men det er ikke relatert til noe annet språk i verden. Moderne Gresk må ikke bli forvirret med Gammel Gresk. Gammel Gresk er fortsatt undervist i mange skoler og universiteter. Det var en gang språket av filosofi og vitenskap. Det ble også brukt som felles språk for de som reiste gjennom den antikke verden. Moderne Gresk er morsmål for rundt 13 millioner mennesker. Det har utviklet seg fra gammelgresk. Det er vanskelig og si når moderne gresk dukket opp. Det som er sikkert er at det er en enklere struktur enn gammelgresk. Men i moderne gresk har det blitt bevart mange arkaiske former. Det er et veldig ensartet språk, det er ingen sterke dialekter. Det er skrevet med det greske alfabet, som er nesten 2500 år gammelt. En interessant fakta er at Gresk er blant de språkene i verden som har størst vokabular. Hvis du liker å lære ordforråd, så bør du starte med Gresk.