Nynorsk » gresk   Handle


54 [femtifire]

Handle

-

54 [πενήντα τέσσερα]
54 [penínta téssera]

Για ψώνια
Gia psónia

54 [femtifire]

Handle

-

54 [πενήντα τέσσερα]
54 [penínta téssera]

Για ψώνια
Gia psónia

Klikk for å se teksten:   
Nynorskελληνικά
Eg vil kjøpe ein presang. Θα ή---- ν- α------ έ-- δ---.
T-- í----- n- a------ é-- d---.
Men ikkje noko alt for dyrt. Αλ-- ό-- κ--- π--- α-----.
A--- ó--- k--- p--- a-----.
Kanskje ei veske? Μί- τ----- ί----
M-- t----- í---?
   
Kva farge vil du ha? Τι χ---- θ- θ------
T- c----- t-- t------?
Svart, brun eller kvit? Μα---- κ--- ή λ-----
M----- k--- í l----?
Stor eller lita? Με---- ή μ-----
M----- í m----?
   
Kan eg få sjå på denne? Μπ--- ν- δ- α----
B--- n- d- a---?
Er det skinn? Εί--- δ---------
E---- d--------?
Eller er det kunststoff? Ή ε---- α-- σ-------- υ-----
Í e---- a-- s--------- y----?
   
Skinn, sjølvsagt. Δε------- φ-----.
D-------- f-----.
Det er svært god kvalitet. Εί--- μ-- ι-------- κ--- π-------.
E---- m-- i-------- k--- p-------.
Og denne veska er verkeleg rimeleg. Κα- η τ--- τ-- τ------ ε---- π--------- π--- κ---.
K-- i t--- t-- t------ e---- p--------- p--- k---.
   
Eg likar ho. Μο- α-----.
M-- a-----.
Eg tek ho. Θα τ-- π---.
T-- t-- p---.
Kan eg eventuelt få byte ho? Μπ--- ε---------- ν- τ-- α------
B--- e----------- n- t-- a-----?
   
Sjølvsagt. Φυ----.
F-----.
Vi kan pakke ho inn som presang. Θα τ-- τ-------- γ-- δ---.
T-- t-- t-------- g-- d---.
Der borte er kassa. Εκ-- π--- ε---- τ- τ-----.
E--- p--- e---- t- t-----.
   

Kven forstår kven?

Det er om lag 7 milliardar menneske i verda. Dei har alle eit språk. Uheldigvis er det ikkje alltid same språket. Så for å prate med folk frå andre nasjonar, må vi lære språk. Det er ofte særs slitsamt. Men det finst språk som liknar mykje på kvarandre. Språkbrukarane forstår kvarandre utan å meistre det andre språket. Dette fenomenet heiter gjensidig forståing. Vi skil mellom to variantar. Den fyrste varianten er munnleg gjensidig forståing. Her forstår språkbrukarane einannan, når dei snakkar. Likevel forstår dei ikkje den skriftlege forma av det andre språket. Det er fordi språka har ulike skriftformer.

Eit døme på det er språka hindi og urdu. Skriftleg gjensidig forståing er den andre varianten. Her blir det andre språket forstått i skriftleg form. Men når språkbrukarane snakkar, forstår dei einannan dårleg. Grunnen til det er at dei har veldig ulik uttale. Nederlandsk og tysk er døme på det. Dei nærast skylde språka har båe variantane. Det tyder at dei er gjensidig forståelege både munnleg og skriftleg. Russisk og ukrainsk, eller thai og laotisk, er døme på det. Men det finst òg ei asymmetrisk for for gjensidig forståing. Det er tilfellet der språkbrukarane forstår kvarandre ulikt godt. Portugisarar forstår spanjolar betre enn spanjolar forstår portugisarar. Og austerrikarar forstår tyskarar betre enn andre vegen. I desse tilfella er uttalen eller dialekten eit hinder. Den som verkeleg vil ha gode samtaler, må lære noko nytt...
Gjett språket!
_______ er et av de elleve offisielle språkene i Sør-******. Det var Boernes språk. De bosattes seg i ****** under kolonial tiden. Det ble opprettet fra Nederlandsk i det 17. århundre. Dermed er _______ et vest germansk språk. Språket har naturlig forandret seg over tid. Grammatikken i _______ er enklere enn Nederlandsk i dag.

Det inneholder også mange elementer lånt fra Engelsk. Dette fordi Britene også hadde kolonier i regionen. Det er ikke bare i Sør-****** de forstår _______. Også i Namibia, Zimbabwe og Botswana snakker man _______. Det er estimert at flere enn 20 millioner mennesker forstår _______. Det er morsmålet til 7 millioner mennesker i Sør-****** alene. Enda flere folk snakker _______ som deres andre og tredje språk. En person kan komme seg lett rundt i mange regioner av ****** med _______. Derfor er det verdt det å lære seg dette relativt enkle språket.