Nynorsk » engelsk UK   Leddsetningar med om


93 [nittitre]

Leddsetningar med om

-

93 [ninety-three]

Subordinate clauses: if

93 [nittitre]

Leddsetningar med om

-

93 [ninety-three]

Subordinate clauses: if

Klikk for å se teksten:   
NynorskEnglish UK
Eg veit ikkje om han elskar meg. I d---- k--- i- h- l---- m-.
Eg veit ikkje om han kjem att. I d---- k--- i- h---- c--- b---.
Eg veit ikkje om han vil ringje meg. I d---- k--- i- h---- c--- m-.
   
Kva om han elskar meg? Ma--- h- d------ l--- m-?
Kva om han kjem att? Ma--- h- w---- c--- b---?
Kva om han vil ringje meg? Ma--- h- w---- c--- m-?
   
Eg lurer på om han tenkjer på meg. I w----- i- h- t----- a---- m-.
Eg lurer på om han har ei anna jente. I w----- i- h- h-- s------ e---.
Eg lurer på om han lyg. I w----- i- h- l---.
   
Kva om han tenkjer på meg? Ma--- h- t----- o- m-?
Kva om han har ei anna jente? Ma--- h- h-- s------ e---?
Kva om han pratar sant? Ma--- h- t---- m- t-- t----?
   
Eg tvilar på om han verkeleg likar meg. I d---- w------ h- r----- l---- m-.
Eg tvilar på om han vil skrive til meg. I d---- w------ h---- w---- t- m-.
Eg tvilar på om han vil gifte seg med meg. I d---- w------ h---- m---- m-.
   
Kva om han verkeleg likar meg? Do-- h- r----- l--- m-?
Kva om han skriv til meg? Wi-- h- w---- t- m-?
Kva om han vil gifte seg med meg? Wi-- h- m---- m-?
   

Korleis lærer hjernen grammatikk?

Vi byrjar å lære morsmålet vårt allereie som speborn. Det skjer automatisk. Vi merkar det ikkje. Men hjernen må klare mykje når vi lærer. Når vi lærer grammatikk, til dømes, har han mykje arbeid. Kvar dag høyrer han nye ting. Han får støtt nye impulsar. Men hjernen kan ikkje handsame kvar impuls for seg. Han må handle økonomisk. Difor rettar han seg inn mot reglar. Hjernen hugsar det han høyrer ofte. Han registrerer kor ofte ein bestemt ting skjer. Frå desse døma lagar han ein grammatisk regel.

Born veit om ein setning er rett eller feil. Men dei veit ikkje kvifor det er slik. Hjernen kjenner att reglane utan å ha lært dei. Vaksne lærer språk på andre måtar. Dei kjenner allereie strukturane i morsmålet sitt. Desse er grunnlaget for nye grammatiske reglar. Men for å lære, treng vaksne undervising. Når hjernen lærer grammatikk, har han eit fast system. Det kan vi sjå med substantiv og verb, til dømes. Dei blir lagra i ulike område i hjernen. Ulike område i hjernen er aktive når dei arbeider med dei. Og enkle reglar blir lært annleis enn vanskelege reglar. Ved komplekse reglar arbeider fleire område i hjernen saman. Nøyaktig korleis hjernen lærer grammatikk, er ikkje forska på enno. Men vi veit at hjernen i teorien kan lære ein kvar grammatikk...
Gjett språket!
_______ er et av de Nordiske Språkene. Det er morsmål for mer enn 8 millioner mennesker. Det snakkes i Sverige, men også deler av Finland. _______er kan kommunisere med Nordmenn relativt lett. Det er også et hybridspråk som kombinerer elementer fra begge språk. En _______e kan også ha en samtale med en Danske, hvis begge parter snakker tydelig. Det _______e alfabetet har 29 bokstaver.

Et kjennetegn på det _______e språket er det særegne vokal systemet. Lange og korte vokaler bestemmer betydningen av et ord. Tonehøyden spiller også en rolle i _______. _______e ord og setninger er generelt korte. Ordstil følger faste regler. Grammatikken er ikke veldig komplisert. Strukturen er lik den Engelske. Lær _______, det er ikke så vanskelig!