Libri i frazës

sq Lidhёzat 3   »   da Konjunktioner 3

96 [nёntёdhjetёegjashtё]

Lidhёzat 3

Lidhёzat 3

96 [seksoghalvfems]

Konjunktioner 3

Zgjidhni se si dëshironi të shihni përkthimin:   
Shqip Danisht Luaj Më shumë
Unё ngrihem sa bie zilja. J------r---, -- s-a-t--æ-k---e- ringe-. Jeg står op, så snart vækkeuret ringer. J-g s-å- o-, s- s-a-t v-k-e-r-t r-n-e-. --------------------------------------- Jeg står op, så snart vækkeuret ringer. 0
Lodhem sapo mё duhet tё mёsoj. Je- b--v-r ------------ -na-t je--skal -t-de-e - -------ktier. Jeg bliver træt lige så snart jeg skal studere / læse lektier. J-g b-i-e- t-æ- l-g- s- s-a-t j-g s-a- s-u-e-e / l-s- l-k-i-r- -------------------------------------------------------------- Jeg bliver træt lige så snart jeg skal studere / læse lektier. 0
Do pushoj sё punuari sa te mbush 60 vjeç. J-- ho-de- -- --- -t a-be-de--s- s--rt--eg fy--e- 60. Jeg holder op med at arbejde, så snart jeg fylder 60. J-g h-l-e- o- m-d a- a-b-j-e- s- s-a-t j-g f-l-e- 6-. ----------------------------------------------------- Jeg holder op med at arbejde, så snart jeg fylder 60. 0
Kur do merrni nё telefon? Hvornå---i--e- d-? Hvornår ringer du? H-o-n-r r-n-e- d-? ------------------ Hvornår ringer du? 0
Sa tё kem pak kohё. S- -n----j-g-har t-- -t ø--b-i-. Så snart jeg har tid et øjeblik. S- s-a-t j-g h-r t-d e- ø-e-l-k- -------------------------------- Så snart jeg har tid et øjeblik. 0
Ai do tё marrё nё telefon sa tё ketё pak kohё. H-- -ing-r- s---na-- h-- har-l-dt-tid. Han ringer, så snart han har lidt tid. H-n r-n-e-, s- s-a-t h-n h-r l-d- t-d- -------------------------------------- Han ringer, så snart han har lidt tid. 0
Sa gjatё do tё punoni? H-o- -æn-- -il -- ar-e--e? Hvor længe vil du arbejde? H-o- l-n-e v-l d- a-b-j-e- -------------------------- Hvor længe vil du arbejde? 0
Do tё punoj sa tё mundem. Jeg---- ar-ej--, -- læ-ge jeg -a-. Jeg vil arbejde, så længe jeg kan. J-g v-l a-b-j-e- s- l-n-e j-g k-n- ---------------------------------- Jeg vil arbejde, så længe jeg kan. 0
Do tё punoj pёr aq kohё sa jam i shёndetshёm. J---vi- -rbej-e- så---ng- j-- er-rask. Jeg vil arbejde, så længe jeg er rask. J-g v-l a-b-j-e- s- l-n-e j-g e- r-s-. -------------------------------------- Jeg vil arbejde, så længe jeg er rask. 0
Ai rri nё krevat, nё vend qё tё punojё. H----igg-r ---e-ge--i--ted-- -----t arb--d-. Han ligger i sengen i stedet for at arbejde. H-n l-g-e- i s-n-e- i s-e-e- f-r a- a-b-j-e- -------------------------------------------- Han ligger i sengen i stedet for at arbejde. 0
Ajo lexon gazetёn, nё vend qё tё gatuaj. H-n l-s-- ------ -te-e- --r--t-la-- ma-. Hun læser avis i stedet for at lave mad. H-n l-s-r a-i- i s-e-e- f-r a- l-v- m-d- ---------------------------------------- Hun læser avis i stedet for at lave mad. 0
Ai rri nё lokal, nё vend qё tё shkojё nё shtёpi. H-- s-d-e- p---ært-hu--- stedet-f-r-a---å--j--. Han sidder på værtshus i stedet for at gå hjem. H-n s-d-e- p- v-r-s-u- i s-e-e- f-r a- g- h-e-. ----------------------------------------------- Han sidder på værtshus i stedet for at gå hjem. 0
Me aq sa di, ai banon kёtu. Så-v--t ------d----r ha- -er. Så vidt jeg ved, bor han her. S- v-d- j-g v-d- b-r h-n h-r- ----------------------------- Så vidt jeg ved, bor han her. 0
Me aq sa di, gruaja e tij ёshtё e sёmurё. Så -i-- j-g--ed,-----ans kon--sy-. Så vidt jeg ved, er hans kone syg. S- v-d- j-g v-d- e- h-n- k-n- s-g- ---------------------------------- Så vidt jeg ved, er hans kone syg. 0
Me aq sa di, ai ёshtё i papunё. S- vid- -eg---d, -r h-- a--ejd-lø-. Så vidt jeg ved, er han arbejdsløs. S- v-d- j-g v-d- e- h-n a-b-j-s-ø-. ----------------------------------- Så vidt jeg ved, er han arbejdsløs. 0
Mё zuri gjumi, pёrndryshe do tё isha i pёrpiktё. J-- -o---ver-mi-- -l--r- --lle --g h-ve v---t k----- -il ---en. Jeg sov over mig, ellers ville jeg have været kommet til tiden. J-g s-v o-e- m-g- e-l-r- v-l-e j-g h-v- v-r-t k-m-e- t-l t-d-n- --------------------------------------------------------------- Jeg sov over mig, ellers ville jeg have været kommet til tiden. 0
Humba autobusin, pёrndryshe do tё isha i pёrpiktё. Jeg -o---or-s--t--i- bu--e-- e--e---v-lle jeg--æ-e kom----ti- -id-n. Jeg kom for sent til bussen, ellers ville jeg være kommet til tiden. J-g k-m f-r s-n- t-l b-s-e-, e-l-r- v-l-e j-g v-r- k-m-e- t-l t-d-n- -------------------------------------------------------------------- Jeg kom for sent til bussen, ellers ville jeg være kommet til tiden. 0
Nuk e gjeta rrugёn, pёrndryshe do të isha i pёrpiktё. Je- ---ne ---e-f-nde--ej--e-l-----i-----eg -æ------me--til------. Jeg kunne ikke finde vej, ellers ville jeg være kommet til tiden. J-g k-n-e i-k- f-n-e v-j- e-l-r- v-l-e j-g v-r- k-m-e- t-l t-d-n- ----------------------------------------------------------------- Jeg kunne ikke finde vej, ellers ville jeg være kommet til tiden. 0

Shkarko MP3 (.zip dosjet)

Nuk u gjet asnjë video!

Gjuha dhe matematika

Të menduarit dhe gjuha kanë lidhje me njëra tjetrën. Ato ndikojnë tek njëra tjetra. Strukturat gjuhësore formojnë strukturat e të menduarit. Për shembull, në disa gjuhë nuk ka fjalë për numrat. Folësit nuk e kuptojnë konceptin e numrave. Pra, matematika dhe gjuha shkojnë së bashku në një farë mënyre. Strukturat gramatikore dhe matematikore shpesh janë të ngjashme. Disa studiues besojnë se ato përpunohen në mënyrë të ngjashme. Ata mendojnë se qendra gjuhësore është gjithashtu përgjegjëse për matematikën. Bërja e llogarive mund të ndihmojë trurin. Sidoqoftë, studimet arrijnë në një përfundim tjetër. Ato tregojnë se truri ynë përpunon matematikën pa gjuhë. Studiuesit ekzaminuan tre burra. Truri i këtyre subjekteve ishte i lënduar. Si rezultat, edhe qendra gjuhësore ishte e dëmtuar. Burrat kishin probleme të mëdha me të folurin. Ata nuk mund të formulonin fjali të thjeshta. As fjalët nuk i kuptonin. Pas testit të gjuhës personat duhej të zgjidhnin probleme matematikore. Disa nga ushtrimet matematikore ishin shumë të ndërlikuara. Megjithatë, personat e testuar i zgjidhën! Rezultati i këtij studimi është shumë interesant. Kjo tregon se matematika nuk është e koduar me fjalë. Gjuha dhe matematika mund të kenë të njëjtën bazë. Të dy përpunohen nga e njëjta qendër. Por, matematika nuk duhet të përkthehet në gjuhë fillimisht. Ndoshta gjuha dhe matematika zhvillohen së bashku... Kur truri formohet plotësisht, ato ekzistojnë si të veçuara!