Nynorsk » gresk   ville noko 1


70 [sytti]

ville noko 1

-

70 [εβδομήντα]
70 [evdomínta]

θα ήθελα κάτι
tha íthela káti

70 [sytti]

ville noko 1

-

70 [εβδομήντα]
70 [evdomínta]

θα ήθελα κάτι
tha íthela káti

Klikk for å se teksten:   
Nynorskελληνικά
Vil du røykje? Θα θ----- ν- κ---------
T-- t------ n- k--------?
Vil du danse? Θα θ----- ν- χ--------
T-- t------ n- c---------?
Vil du gå ein tur? Θα θ----- ν- π--- π--------
T-- t------ n- p--- p-------?
   
Eg vil gjerne røykje. Θα ή---- ν- κ------.
T-- í----- n- k------.
Vil du ha ein sigarett? Θα ή----- έ-- τ-------
T-- í------ é-- t------?
Han vil ha fyr. Θα ή---- φ----.
T-- í----- f----.
   
Eg vil gjerne ha noko å drikke. Θα ή---- ν- π-- κ---.
T-- í----- n- p-- k---.
Eg vil gjerne ha noko å ete. Θα ή---- ν- φ-- κ---.
T-- í----- n- f-- k---.
Eg vil gjerne slappe av litt. Θα ή---- ν- ξ--------- λ---.
T-- í----- n- x--------- l---.
   
Eg vil gjerne spørje deg om noko. Θα ή---- ν- σ-- ρ----- κ---.
T-- í----- n- s-- r----- k---.
Eg vil gjerne be deg om noko. Θα ή---- ν- σ-- π--------- γ-- κ---.
T-- í----- n- s-- p--------- g-- k---.
Eg vil gjerne invitere deg til noko. Θα ή---- ν- σ-- κ----- σ- κ---.
T-- í----- n- s-- k----- s- k---.
   
Kva vil du ha? Τι θ- θ----- π--------
T- t-- t------ p-------?
Vil du ha ein kaffi? Θα θ----- έ--- κ----
T-- t------ é--- k---?
Eller vil du heller ha ein te? Ή μ---- θ- π----------- έ-- τ----
Í m---- t-- p----------- é-- t---?
   
Vi vil gjerne køyre heim. Θα θ----- ν- π--- σ----.
T-- t------ n- p--- s----.
Vil de ha ei drosje? Θα θ----- έ-- τ----
T-- t------ é-- t---?
Dei vil gjerne ringje. Θα ή----- ν- κ----- έ-- τ-------.
T-- í------ n- k----- é-- t-------.
   

To språk = to språksenter!

Det er ikkje det same for hjernen vår når vi lærer språk. Det er fordi hjernen har ulike lagringsområde for ulike språk. Ikkje alle språka vi lærer, blir lagra same stad. Dei språka vi lærer som vaksne, har eit eige lager. Det tyder at hjernen handsamar dei nye reglane i eit anna område. Dei blir ikkje lagra på same stad som morsmålet. Menneske som veks opp tospråklege, brukar same området. Fleire studiar har kome fram til dette. Nevrovitskapsfolk har undersøkt ulike forsøkspersonar. Desse personane prata to språk flytande. Ein del av forsøkspersonane hadde vokse opp med båe språka. Den andre delen hadde lært det andre språket seinare. Under språktestar kunne forskarane måle hjerneaktiviteten.

Slik såg dei kva område av hjernen som arbeidde med testane. Og dei såg at dei som hadde lært språket seinare, hadde to språksenter! Forskarane hadde lenge trudd at det var slik. Menneske med hjerneskader viser ofte ulike symptom. Så hjerneskade kan føre til språkproblem. Ofra for hjerneskade har ofte problem med å uttale eller forstå ord. Men tospråklege hjerneskade-offer viser somme tider uvanlege symptom. Språkproblema deira vedkjem ikkje alltid båe språka. Om berre eitt område i hjernen er skada, kan det andre fungere enno. Då pratar pasientane eitt språk betre enn det andre. Dei to språka kan bli lært på nytt i ulikt tempo. Det viser at båe språka ikkje er lagra på same stad. Når dei ikkje blir lært på same tid, lagar dei to ulike språksenter. Vi veit enno ikkje nøyaktig korleis hjernen handterer fleire språk. Men ny kunnskap kan føre til nye læringsstrategiar...
Gjett språket!
_______ er et Indo-Europeisk språk. Men det er ikke relatert til noe annet språk i verden. Moderne _______ må ikke bli forvirret med Gammel _______. Gammel _______ er fortsatt undervist i mange skoler og universiteter. Det var en gang språket av filosofi og vitenskap. Det ble også brukt som felles språk for de som reiste gjennom den antikke verden. Moderne _______ er morsmål for rundt 13 millioner mennesker.

Det har utviklet seg fra gammel_______. Det er vanskelig og si når moderne _______ dukket opp. Det som er sikkert er at det er en enklere struktur enn gammel_______. Men i moderne _______ har det blitt bevart mange arkaiske former. Det er et veldig ensartet språk, det er ingen sterke dialekter. Det er skrevet med det _______e alfabet, som er nesten 2500 år gammelt. En interessant fakta er at _______ er blant de språkene i verden som har størst vokabular. Hvis du liker å lære ordforråd, så bør du starte med _______.