Ordliste

nn In the hotel – Arrival   »   em In the hotel – Arrival

27 [tjuesju]

In the hotel – Arrival

In the hotel – Arrival

27 [twenty-seven]

In the hotel – Arrival

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk English (US) Spel Meir
Har de eit ledig rom? D- y-u-ha---a v-c--- room? D- y-- h--- a v----- r---- D- y-u h-v- a v-c-n- r-o-? -------------------------- Do you have a vacant room? 0
Eg har reservert rom. I --v---ooked a r-om. I h--- b----- a r---- I h-v- b-o-e- a r-o-. --------------------- I have booked a room. 0
Eg heiter Møller. My---m- -s--ille-. M- n--- i- M------ M- n-m- i- M-l-e-. ------------------ My name is Miller. 0
Eg treng eit enkeltrom. I-n--- ---i-g-e-ro--. I n--- a s----- r---- I n-e- a s-n-l- r-o-. --------------------- I need a single room. 0
Eg treng eit dobbeltrom. I n-ed -----b-- -oom. I n--- a d----- r---- I n-e- a d-u-l- r-o-. --------------------- I need a double room. 0
Kva kostar rommet per natt? Wha---o-s t-e-ro----o-t---r -i-ht? W--- d--- t-- r--- c--- p-- n----- W-a- d-e- t-e r-o- c-s- p-r n-g-t- ---------------------------------- What does the room cost per night? 0
Eg vil gjerne ha eit rom med bad. I-------l-k- a -o-- w-t--- -a-h--o-. I w---- l--- a r--- w--- a b-------- I w-u-d l-k- a r-o- w-t- a b-t-r-o-. ------------------------------------ I would like a room with a bathroom. 0
Eg vil gjerne ha eit rom med dusj. I--o-ld --k- a----- --t- - --ow--. I w---- l--- a r--- w--- a s------ I w-u-d l-k- a r-o- w-t- a s-o-e-. ---------------------------------- I would like a room with a shower. 0
Kan eg få sjå på rommet? C-- - --e t-- -oom? C-- I s-- t-- r---- C-n I s-e t-e r-o-? ------------------- Can I see the room? 0
Er det ein garasje her? Is-there - g-r-g- he-e? I- t---- a g----- h---- I- t-e-e a g-r-g- h-r-? ----------------------- Is there a garage here? 0
Er det ein safe her? I--ther- --safe----e? I- t---- a s--- h---- I- t-e-e a s-f- h-r-? --------------------- Is there a safe here? 0
Er det ein faks her? I- t-e-e --fax--ac--n- --re? I- t---- a f-- m------ h---- I- t-e-e a f-x m-c-i-e h-r-? ---------------------------- Is there a fax machine here? 0
Flott, eg tek rommet. F-n---I’-- tak- th- --o-. F---- I--- t--- t-- r---- F-n-, I-l- t-k- t-e r-o-. ------------------------- Fine, I’ll take the room. 0
Her er nøklane. H-r--a---t---ke--. H--- a-- t-- k---- H-r- a-e t-e k-y-. ------------------ Here are the keys. 0
Her er bagasjen min. He------my-------e. H--- i- m- l------- H-r- i- m- l-g-a-e- ------------------- Here is my luggage. 0
Når er det frukost? W-at-ti---d- y-u se-ve bre----st? W--- t--- d- y-- s---- b--------- W-a- t-m- d- y-u s-r-e b-e-k-a-t- --------------------------------- What time do you serve breakfast? 0
Når er det middag? W--- -ime-d--you s-rv- l----? W--- t--- d- y-- s---- l----- W-a- t-m- d- y-u s-r-e l-n-h- ----------------------------- What time do you serve lunch? 0
Når er det kveldsmat? W-a- t-m--do-yo- -er---d--ner? W--- t--- d- y-- s---- d------ W-a- t-m- d- y-u s-r-e d-n-e-? ------------------------------ What time do you serve dinner? 0

Pausar er viktige for god læring

Den som vil lære godt, bør ofte ta ein pause! Nye vitskaplege studiar har kome fram til denne slutninga. Forskarar har undersøkt fasane i læringa. Dei gjorde dette ved å simulere ulike læresituasjonar. Vi lærer best når vi får informasjon i små porsjonar. Det tyder at vi ikkje bør lære for mykje på ein gong. Vi bør alltid ta pausar mellom læringseiningane. Vellukka læring er nemleg avhengig av biokjemiske prosessar. Desse prosessane skjer i hjernen. Dei avgjer kva som er den beste læringssyklusen vår. Når vi lærer noko nytt, skil hjernen ut visse stoff. Desse stoffa verkar inn på aktiveten i hjernecellene våre. Spesielt to ulike ensym spelar ei viktig rolle der. Dei blir skilde ut når vi lærer nytt innhald. Men dei blir ikkje skilde ut på same tid. Det er ein tidsskilnad i verknaden av dei. Vi lærer best når båe ensyma er til stades på same tid. Og vi får langt større suksess når vi tek oftare pausar. Difor er det fornuftig at vi varierer kor lenge dei ulike lærefasane varar. Lengda på pausane bør òg vera ulik. Det beste er å ta to pausar på ti minutt kvar i starten. Så kjem ein pause på fem minutt. Så tek vi endå ein pause på 30 minutt. I pausane prentar hjernen inn den nye kunnskapen. Når vi har pausar, bør vi forlata arbeidsplassen. Dessutan er det bra å røre på seg i pausane. Så gå deg ein liten tur mellom læreøktene! Og du treng ikkje ha dårleg samvit for det – du lærer jo!
Visste du?
Litauisk er et av de Baltiske språkene. Det snakkes av mer enn 3 millioner mennesker. Disse bor i Litauen, Hviterussland og Polen. Det eneste språket den er beslektet med er Latvisk. Selv om Litauen er et ganske lite land er språket delt inn i mange dialekter. Litauisk er skrevet med latinske bokstaver, og noen spesialtegn. Typisk med dette språket er lange diftonger. Det er også flere varianter av vokaler, du har korte, lange og nasale. Uttalen av Litauisk er ikke vanskelig. Tonefallet er vesentlig mer komplisert, fordi det er fleksibel. Dette vil si at det er basert på den grammatiske formen av ordet. Det er interessant å merke seg det at Litauisk er et veldig gammeldags språk. Det anses som å være det språket som ligner mest på det orginale språket. Dette betyr at det fortsatt er veldig likt det første Indoeuropeiske språk. Hvis du ønsker å vite hvordan våre forfedre snakket, bør du lære deg Litauisk.