Fraseboek

af In die stad   »   da I byen

25 [vyf en twintig]

In die stad

In die stad

25 [femogtyve]

I byen

Kies hoe jy die vertaling wil sien:   
Afrikaans Deens Speel Meer
Ek wil na die stasie toe gaan. Je- skal---- -------e-. Jeg skal til stationen. J-g s-a- t-l s-a-i-n-n- ----------------------- Jeg skal til stationen. 0
Ek wil na die lughawe toe gaan. Jeg----l--il luft-avnen. Jeg skal til lufthavnen. J-g s-a- t-l l-f-h-v-e-. ------------------------ Jeg skal til lufthavnen. 0
Ek wil na die middestad toe gaan. Jeg-s--l -il--e-trum. Jeg skal til centrum. J-g s-a- t-l c-n-r-m- --------------------- Jeg skal til centrum. 0
Hoe kom ek by die stasie? H---da----m-e---e- -i- -t-t-o--n? Hvordan kommer jeg til stationen? H-o-d-n k-m-e- j-g t-l s-a-i-n-n- --------------------------------- Hvordan kommer jeg til stationen? 0
Hoe kom ek by die lughawe? Hvo-dan-ko-m-r--eg--i- lu--h---e-? Hvordan kommer jeg til lufthavnen? H-o-d-n k-m-e- j-g t-l l-f-h-v-e-? ---------------------------------- Hvordan kommer jeg til lufthavnen? 0
Hoe kom ek by die middestad? H-ord-n ------ -eg -i- ce-tr-m? Hvordan kommer jeg til centrum? H-o-d-n k-m-e- j-g t-l c-n-r-m- ------------------------------- Hvordan kommer jeg til centrum? 0
Ek soek ’n taxi. Jeg h-----u----r en-tax-. Jeg har brug for en taxa. J-g h-r b-u- f-r e- t-x-. ------------------------- Jeg har brug for en taxa. 0
Ek soek ’n stadskaart. J-g-ha- --u- f---et----- ---r -yen. Jeg har brug for et kort over byen. J-g h-r b-u- f-r e- k-r- o-e- b-e-. ----------------------------------- Jeg har brug for et kort over byen. 0
Ek soek ’n hotel. Jeg--ar---ug --r e--h-t--. Jeg har brug for et hotel. J-g h-r b-u- f-r e- h-t-l- -------------------------- Jeg har brug for et hotel. 0
Ek wil graag ’n motor huur. J-g-v-l-g-r-----j- -- b-l. Jeg vil gerne leje en bil. J-g v-l g-r-e l-j- e- b-l- -------------------------- Jeg vil gerne leje en bil. 0
Hier is my kredietkaart. Her----mit k--d-t----. Her er mit kreditkort. H-r e- m-t k-e-i-k-r-. ---------------------- Her er mit kreditkort. 0
Hier is my rybewys. H-r -- ----k---k---. Her er mit kørekort. H-r e- m-t k-r-k-r-. -------------------- Her er mit kørekort. 0
Wat is daar te sien in die stad? H-ad skal m-n -- i b-e-? Hvad skal man se i byen? H-a- s-a- m-n s- i b-e-? ------------------------ Hvad skal man se i byen? 0
Gaan na die ou stad. Gå--e----l--e--gamle--y-el. Gå hen til den gamle bydel. G- h-n t-l d-n g-m-e b-d-l- --------------------------- Gå hen til den gamle bydel. 0
Gaan op ’n stadstoer. T-- p- r---t-r----yen. Tag på rundtur i byen. T-g p- r-n-t-r i b-e-. ---------------------- Tag på rundtur i byen. 0
Gaan na die hawe. Gå -e- ----h--ne-. Gå ned til havnen. G- n-d t-l h-v-e-. ------------------ Gå ned til havnen. 0
Gaan op ’n hawetoer. Ta- -- -av-erun-f-rt. Tag på havnerundfart. T-g p- h-v-e-u-d-a-t- --------------------- Tag på havnerundfart. 0
Watter ander besienswaardighede is daar nog? H--l-- -eværdighe-e--e--d-r--ll-rs? Hvilke seværdigheder er der ellers? H-i-k- s-v-r-i-h-d-r e- d-r e-l-r-? ----------------------------------- Hvilke seværdigheder er der ellers? 0

Laai af MP3 (.zip lêers)

Geen video is gevind nie!

Slawiese tale

Slawiese tale is die moedertale van 300 miljoen mense. Die Slawiese tale tel onder die Indo-Europese tale. Daar is sowat 20 Slawiese tale. Die belangrikste onder hulle is Russies. Russies is die moedertaal van meer as 150 miljoen mense. Daarna volg Pools en Oekraïens met 50 miljoen sprekers elk. In taalkunde word die Slawiese tale in verskillende groepe verdeel. Daar is Wes-Slawiese, Oos-Slawiese en Suid-Slawiese tale. Die Wes-Slawiese tale is Pools, Tsjeggies en Slowaaks. Russies, Oekraïens en Belarussies is Oos-Slawiese tale. Die Suid-Slawiese tale is Serwies, Kroaties en Bulgaars. Afgesien van hulle is daar baie ander Slawiese tale. Maar hulle word deur relatief min mense gepraat. Die Slawiese tale het ’n gemeenskaplike oertaal. Die individuele tale het relatief laat daaruit ontstaan. Hulle is dus jonger as die Germaanse en Romaanse tale. Die grootste deel van die woordeskat in die Slawiese tale is soortgelyk. Dis omdat hulle nie tot relatief laat van mekaar geskei is nie. Uit ’n wetenskaplike oogpunt is die Slawiese tale konserwatief. Dit beteken hulle bevat nog baie ou strukture. Ander Indo-Europese tale het dié ou vorms verloor. As gevolg hiervan is dit baie interessant om Slawiese tale te bestudeer. Gevolgtrekkings kan oor vroeër tale gemaak word deur hulle na te vors. Navorsers hoop hulle kan só ’n spoor na Indo-Europese tale vind. Slawiese tale het kenmerkend min klinkers. Afgesien daarvan het hulle baie klanke wat nie in ander tale voorkom nie. Veral Wes-Europeërs sukkel dikwels met die uitspraak. Maar moenie bekommerd wees nie – alles sal regkom! In Pools: Wszystko będzie dobrze!