Fraseboek

af Bysinne met dat 2   »   da Bisætninger med ”at” 2

92 [twee en negentig]

Bysinne met dat 2

Bysinne met dat 2

92 [tooghalvfems]

Bisætninger med ”at” 2

Kies hoe jy die vertaling wil sien:   
Afrikaans Deens Speel Meer
Dit maak my kwaad dat jy snork. Det---r---rer-mig- a--du s-or-er. D-- i-------- m--- a- d- s------- D-t i-r-t-r-r m-g- a- d- s-o-k-r- --------------------------------- Det irriterer mig, at du snorker. 0
Dit maak my kwaad dat jy soveel bier drink. D-t ir-i---------, ---d--d-i--e------e----øl. D-- i-------- m--- a- d- d------ s- m---- ø-- D-t i-r-t-r-r m-g- a- d- d-i-k-r s- m-g-t ø-. --------------------------------------------- Det irriterer mig, at du drikker så meget øl. 0
Dit maak my kwaad dat jy so laat kom. De- irr---r-r -ig---- du--omm-- så s--t. D-- i-------- m--- a- d- k----- s- s---- D-t i-r-t-r-r m-g- a- d- k-m-e- s- s-n-. ---------------------------------------- Det irriterer mig, at du kommer så sent. 0
Ek dink dat hy ’n dokter nodig het. J-g --or- -- ha---a- b--g f-- -n l-g-. J-- t---- a- h-- h-- b--- f-- e- l---- J-g t-o-, a- h-n h-r b-u- f-r e- l-g-. -------------------------------------- Jeg tror, at han har brug for en læge. 0
Ek dink dat hy siek is. J------r--a- ----e----g. J-- t---- a- h-- e- s--- J-g t-o-, a- h-n e- s-g- ------------------------ Jeg tror, at han er syg. 0
Ek dink dat hy nou slaap. J-g tro-,-at h----ove---u. J-- t---- a- h-- s---- n-- J-g t-o-, a- h-n s-v-r n-. -------------------------- Jeg tror, at han sover nu. 0
Ons hoop dat hy met ons dogter trou. V- h--e----------gi--er-si- -e- -------a---r. V- h----- a- h-- g----- s-- m-- v---- d------ V- h-b-r- a- h-n g-f-e- s-g m-d v-r-s d-t-e-. --------------------------------------------- Vi håber, at han gifter sig med vores datter. 0
Ons hoop dat hy baie geld het. Vi-h---r,-----an har -ang--pe--e. V- h----- a- h-- h-- m---- p----- V- h-b-r- a- h-n h-r m-n-e p-n-e- --------------------------------- Vi håber, at han har mange penge. 0
Ons hoop dat hy ’n miljoenêr is. V--hå-e-, -t-ha- er m-----nær. V- h----- a- h-- e- m--------- V- h-b-r- a- h-n e- m-l-i-n-r- ------------------------------ Vi håber, at han er millionær. 0
Ek het gehoor dat jou vrou ’n ongeluk gehad het. Jeg -a- hø--,--- -i------ -ar m-d i--n u-y-ke. J-- h-- h---- a- d-- k--- v-- m-- i e- u------ J-g h-r h-r-, a- d-n k-n- v-r m-d i e- u-y-k-. ---------------------------------------------- Jeg har hørt, at din kone var med i en ulykke. 0
Ek het gehoor dat sy in die hospitaal lê. J-- --r-h-r-- at hun -i---r-p----ge--se-. J-- h-- h---- a- h-- l----- p- s--------- J-g h-r h-r-, a- h-n l-g-e- p- s-g-h-s-t- ----------------------------------------- Jeg har hørt, at hun ligger på sygehuset. 0
Ek het gehoor dat jou kar afgeskryf is. Je--h-- h--t, -t-din--il er -o---sk--e-. J-- h-- h---- a- d-- b-- e- t----------- J-g h-r h-r-, a- d-n b-l e- t-t-l-k-d-t- ---------------------------------------- Jeg har hørt, at din bil er totalskadet. 0
Ek is bly dat u gekom het. D-t --æd-r-m-------d--er--om--t. D-- g----- m--- a- d- e- k------ D-t g-æ-e- m-g- a- d- e- k-m-e-. -------------------------------- Det glæder mig, at du er kommet. 0
Ek is bly dat u belangstel. Det-g--d-r m-g,-at---------t-re----e-. D-- g----- m--- a- d- e- i------------ D-t g-æ-e- m-g- a- d- e- i-t-r-s-e-e-. -------------------------------------- Det glæder mig, at du er interesseret. 0
Ek is bly dat u die huis wil koop. D-t -l--er-m----at--u v-l-k--- --se-. D-- g----- m--- a- d- v-- k--- h----- D-t g-æ-e- m-g- a- d- v-l k-b- h-s-t- ------------------------------------- Det glæder mig, at du vil købe huset. 0
Ek is bevrees dat die laaste bus al weg is. Jeg-er --ng- fo-, a- de--s-ds-e ----all-re-- ---kø-t. J-- e- b---- f--- a- d-- s----- b-- a------- e- k---- J-g e- b-n-e f-r- a- d-n s-d-t- b-s a-l-r-d- e- k-r-. ----------------------------------------------------- Jeg er bange for, at den sidste bus allerede er kørt. 0
Ek is bevrees dat ons ’n taxi sal moet neem. Je---r -a-g- f-r--at vi-er--ød---i- at--ag- -n -ax-. J-- e- b---- f--- a- v- e- n--- t-- a- t--- e- t---- J-g e- b-n-e f-r- a- v- e- n-d- t-l a- t-g- e- t-x-. ---------------------------------------------------- Jeg er bange for, at vi er nødt til at tage en taxa. 0
Ek is bevrees dat ek geen geld by my het nie. Jeg--r b-n-e-f--, a- -e- -kk- -a- -o--- p-nge-------d. J-- e- b---- f--- a- j-- i--- h-- n---- p---- h-- m--- J-g e- b-n-e f-r- a- j-g i-k- h-r n-g-n p-n-e h-r m-d- ------------------------------------------------------ Jeg er bange for, at jeg ikke har nogen penge har med. 0

Van gebare na taal

Wanneer ons praat of luister, het ons brein baie om te doen. Dit moet taalkundige seine verwerk. Gebare en simbole is ook taalkundige seine. Hulle het al voor menslike taal ontstaan. Party simbole word in alle kulture verstaan. Alle ander tekens moet geleer word. Hulle kan nie net gesien en verstaan word nie. Gebare en simbole word soos spraak verwerk. En hulle word in dieselfde deel van die brein verwerk! ’n Nuwe studie het dit bewys. Navorsers het verskeie proefkonyne getoets. Dié mense moes na ’n paar video-uittreksels kyk. Terwyl hulle na die uittreksels gekyk het, is hul breinaktiwiteit gemeet. In party uittreksels is verskillende dinge uitgedruk. Dis met beweging, simbole en taal gedoen. Die ander toetsgroep het na ander video-uittreksels gekyk. Dié video’s was onsinnig uittreksels. Daar was geen tale, gebare en simbole nie. Hulle het niks beteken nie. Deur metings kon die navorsers sien wat waar verwerk is. Hulle kon die breinaktiwiteit van die proefkonyne vergelyk. Alles wat iets beteken het, is in dieselfde deel verwerk. Die resultaat van die eksperiment was baie interessant. Dit het gewys hoe ons brein ’n taal van die begin af geleer het. Eers moes mense met gebare kommunikeer. Later het hulle ’n taal ontwikkel. Die brein moes dus leer om spraak soos gebare te verwerk. En blykbaar het dit daarvoor eenvoudig die ou weergawe aangepas…