Ordliste

nn At the restaurant 2   »   da På restaurant 2

30 [tretti - tredve]

At the restaurant 2

At the restaurant 2

30 [tredive]

På restaurant 2

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Ein eplejus, er du snill. En-æ-l-j-i-e, tak. E- æ--------- t--- E- æ-l-j-i-e- t-k- ------------------ En æblejuice, tak. 0
Ein brus, er du snill. E- s------d, t--. E- s-------- t--- E- s-d-v-n-, t-k- ----------------- En sodavand, tak. 0
Ein tomatjus, er du snill. Et gl-- t-m--j-ic---t--. E- g--- t---------- t--- E- g-a- t-m-t-u-c-, t-k- ------------------------ Et glas tomatjuice, tak. 0
Eg vil gjerne ha eit glas raudvin. Je-------e--- ------- gla- -ødv-n. J-- v-- g---- h--- e- g--- r------ J-g v-l g-r-e h-v- e- g-a- r-d-i-. ---------------------------------- Jeg vil gerne have et glas rødvin. 0
Eg vil gjerne ha eit glas kvitvin. J---v-l---r-e---ve e------ -v--vi-. J-- v-- g---- h--- e- g--- h------- J-g v-l g-r-e h-v- e- g-a- h-i-v-n- ----------------------------------- Jeg vil gerne have et glas hvidvin. 0
Eg vil gjerne ha ei flaske musserande. Je- vi--g---e -ave-e--f-a--- ch-mpa--e. J-- v-- g---- h--- e- f----- c--------- J-g v-l g-r-e h-v- e- f-a-k- c-a-p-g-e- --------------------------------------- Jeg vil gerne have en flaske champagne. 0
Likar du fisk? Kan--- l--e-f-sk? K-- d- l--- f---- K-n d- l-d- f-s-? ----------------- Kan du lide fisk? 0
Likar du oksekjøt? K---d--li-e-oksek--? K-- d- l--- o------- K-n d- l-d- o-s-k-d- -------------------- Kan du lide oksekød? 0
Likar du svin? Kan -u-li---sv-n--ød? K-- d- l--- s-------- K-n d- l-d- s-i-e-ø-? --------------------- Kan du lide svinekød? 0
Eg vil gjerne ha noko utan kjøt. Jeg vil ----- ---- --ge---d---k--. J-- v-- g---- h--- n---- u--- k--- J-g v-l g-r-e h-v- n-g-t u-e- k-d- ---------------------------------- Jeg vil gerne have noget uden kød. 0
Eg vil gjerne ha ein grønsaksrett. J-g-vi-----ne-hav- -- --l-e-ken-gr-nt--g-r. J-- v-- g---- h--- e- t-------- g---------- J-g v-l g-r-e h-v- e- t-l-e-k-n g-ø-t-a-e-. ------------------------------------------- Jeg vil gerne have en tallerken grøntsager. 0
Eg vil gjerne ha noko som ikkje tek lang tid. Je--v-- g--n- ha-e --get,-d-- ik-e t---r--- l-n- ---. J-- v-- g---- h--- n----- d-- i--- t---- s- l--- t--- J-g v-l g-r-e h-v- n-g-t- d-r i-k- t-g-r s- l-n- t-d- ----------------------------------------------------- Jeg vil gerne have noget, der ikke tager så lang tid. 0
Vil du ha ris til? V----- h-v- r-s--i-? V-- d- h--- r-- t--- V-l d- h-v- r-s t-l- -------------------- Vil du have ris til? 0
Vil du ha pasta til? V-l--u -ave---ag--t-i--i-? V-- d- h--- s-------- t--- V-l d- h-v- s-a-h-t-i t-l- -------------------------- Vil du have spaghetti til? 0
Vil du ha poteter til? V---d--h--e-ka-t----r ---? V-- d- h--- k-------- t--- V-l d- h-v- k-r-o-l-r t-l- -------------------------- Vil du have kartofler til? 0
Det smakar ikkje godt. Jeg ----- -k-e-det -m-g-r-go--. J-- s---- i--- d-- s----- g---- J-g s-n-s i-k- d-t s-a-e- g-d-. ------------------------------- Jeg synes ikke det smager godt. 0
Maten er kald. Ma--- -- -o--. M---- e- k---- M-d-n e- k-l-. -------------- Maden er kold. 0
Det var ikkje det eg tinga. Det h----eg-i----b--t-lt. D-- h-- j-- i--- b------- D-t h-r j-g i-k- b-s-i-t- ------------------------- Det har jeg ikke bestilt. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Språk og reklame

Reklame er ein spesiell form for kommunikasjon. Han vil opprette kontakt mellom produsentar og kundar. Som all annan form for kommunikasjon, har reklamen ei lang historie. Allereie i antikken vart det reklamert for politikarar eller tavernaer. Reklamespråket bruker spesielle element frå retorikken. Fordi det har eit mål, og difor er planlagt kommunikasjon. Meininga er at vi skal bli merksame, og at interessa vår skal bli vekt. Framfor alt skal vi få lyst på produktet, og kjøpe det. Difor er reklamespråket oftast særs enkelt. Berre nokre få ord og enkle slagord blir brukte. Slik skal tankane våre lett kunne lagre innhaldet. Visse ordtypar, slik som adjektiv og superlativ, er vanlege. Dei skildrar produktet som særskilt bra. Reklamespråket er difor oftast veldig positivt farga. Det er interessant at reklamespråket alltid er påverka av kulturen. Det tyder at reklamespråket seier mykje om samfunn. I dag dominerer uttrykk som «ung» og «vakker» i mange land. Ord som «framtid» og «sikkerheit» er òg vanlege. Særleg i vestlege samfunn blir engelsk mykje brukt. Engelsk går for å vere moderne og internasjonalt. Dermed passar det bra til tekniske produkt. Element frå romanske språk står for nyting og lidenskap. Dei blir gjerne brukte for mat eller kosmetikk. Dei som brukar dialektar, vil framheve verdiar som heim og tradisjon. Produktnamna er ofte neologismar, altså nylaga ord. Oftast tyder dei ingenting, dei har berre ein fin klang. Men mange produktnamn kan skape karrierar! Namnet på ein støvsugar har til og med vorte eit verb på engelsk – to hoover!
Visste du?
Nederlandsk er et av de Vestgermanske språk. Det betyr at det er i slekt med Tysk og Engelsk. Nederlandsk er morsmål for omtrent 25 millioner mennesker. De fleste av disse menneskene bor i Nederland og Belgia. Nederlandsk snakkes også i Indonesia og Surinam. Det skyldes at Nederland tidligere var en koloni makt. Som et resultat av dette har Nederlandsk også lagt grunnlag for flere kreolske språk. Selv Afrikaans, som snakkes i Sør-Afrika stammer fra Nederlandsk. Det er det yngste medlemmet i den germanske språkfamilien. Nederlandsk er karakteristisk ved at det inneholder mange ord fra andre språk. Fransk hadde stor innflytelse på språket. Tyske ord er også ofte adoptert. Flere og flere Engelske ord har blitt tatt med i løpet av de siste århundrene. Som et resultat av dette frykter noen av Nederlandsk vil forsvinne helt i framtiden.