Ordliste

nn Asking questions 2   »   da Stille spørgsmål 2

63 [sekstitre]

Asking questions 2

Asking questions 2

63 [treogtres]

Stille spørgsmål 2

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Eg har ein hobby. Jeg--a- e---o---. J-- h-- e- h----- J-g h-r e- h-b-y- ----------------- Jeg har en hobby. 0
Eg spelar tennis. Je-----ll-r t-----. J-- s------ t------ J-g s-i-l-r t-n-i-. ------------------- Jeg spiller tennis. 0
Kvar er det ein tennisbane? H-or-e- --r-e- tenni-----? H--- e- d-- e- t---------- H-o- e- d-r e- t-n-i-b-n-? -------------------------- Hvor er der en tennisbane? 0
Har du ein hobby? Ha--d- e- hobby? H-- d- e- h----- H-r d- e- h-b-y- ---------------- Har du en hobby? 0
Eg spelar fotball. J---sp---e- --d----. J-- s------ f------- J-g s-i-l-r f-d-o-d- -------------------- Jeg spiller fodbold. 0
Kvar er det ein fotballbane? H-----r d-r -n -o-bo----n-? H--- e- d-- e- f----------- H-o- e- d-r e- f-d-o-d-a-e- --------------------------- Hvor er der en fodboldbane? 0
Armen min verker. M-n --- g-- -n-t. M-- a-- g-- o---- M-n a-m g-r o-d-. ----------------- Min arm gør ondt. 0
Foten og handa mi verker òg. M-n f-d -g -i-------g-r --s- ----. M-- f-- o- m-- h--- g-- o--- o---- M-n f-d o- m-n h-n- g-r o-s- o-d-. ---------------------------------- Min fod og min hånd gør også ondt. 0
Kvar er det ein dokter? Hv-r--r d-r--- læ-e? H--- e- d-- e- l---- H-o- e- d-r e- l-g-? -------------------- Hvor er der en læge? 0
Eg har ein bil. Jeg h-- en--il. J-- h-- e- b--- J-g h-r e- b-l- --------------- Jeg har en bil. 0
Eg har ein motorsykkel òg. J-g-ha- og----- ---orc----. J-- h-- o--- e- m---------- J-g h-r o-s- e- m-t-r-y-e-. --------------------------- Jeg har også en motorcykel. 0
Kvar er det parkeringsplass? H--r----der ---pa---r--g------? H--- e- d-- e- p--------------- H-o- e- d-r e- p-r-e-i-g-p-a-s- ------------------------------- Hvor er der en parkeringsplads? 0
Eg har ein genser. Jeg ha- en -----er. J-- h-- e- s------- J-g h-r e- s-e-t-r- ------------------- Jeg har en sweater. 0
Eg har ei jakke og ei dongeribukse òg. Jeg --r -g-å -n---kke-og-et-pa----wb----kser. J-- h-- o--- e- j---- o- e- p-- c------------ J-g h-r o-s- e- j-k-e o- e- p-r c-w-o-b-k-e-. --------------------------------------------- Jeg har også en jakke og et par cowboybukser. 0
Kvar er vaskemaskina? Hvo---- de---n-v-s--maski-e? H--- e- d-- e- v------------ H-o- e- d-r e- v-s-e-a-k-n-? ---------------------------- Hvor er der en vaskemaskine? 0
Eg har ein tallerk. Jeg-har ---tall-r--n. J-- h-- e- t--------- J-g h-r e- t-l-e-k-n- --------------------- Jeg har en tallerken. 0
Eg har ein kniv, ein gaffel og ei skei. Jeg h---en kn-v, e- --f--l og ---s--. J-- h-- e- k---- e- g----- o- e- s--- J-g h-r e- k-i-, e- g-f-e- o- e- s-e- ------------------------------------- Jeg har en kniv, en gaffel og en ske. 0
Kvar er salt og pepar? Hv-r e---a-t -g--e--r? H--- e- s--- o- p----- H-o- e- s-l- o- p-b-r- ---------------------- Hvor er salt og peber? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Kroppen reagerer på språk!

Vi handsamar språk i hjernen. Når vil høyrer eller les, er hjernen aktiv. Det kan vi måle på ulike måtar. Men det er ikkje berre hjernen som reagerer på språklege stimuli. Nye studiar viser at språket aktiverer kroppen vår. Kroppen vår arbeider når han høyrer eller les visse ord. Det er fyrst og fremst ord som skildrar kroppsreaksjonar. Ordet ‘smile’ er eit godt døme på det. Når vi les ordet, rører vi på smilemusklane. Negative ord kan òg ha ein målbar effekt. Eit døme er ordet ‘smerte’. Kroppen vår viser ein smertereaksjon når vil les dette ordet. Du kan seie at vi imiterer det vi les eller høyrer. Di meir levande språket er, di meir tydelegare reagerer vi på det. Ei presis skildring fører til ein sterk reaksjon. Kroppsaktiviteten vart målt i ein studie. Forsøkspersonane fekk sjå ulike ord. Det var positive og negative ord. Mimikken til forsøkspersonane endra seg under testen. Rørslene til munnen og panna endra seg. Det viser at språket har ein sterk verknad på oss. Ord er meir enn eit kommunikasjonsmiddel. Hjernen vår omset språk til kroppsspråk. Nøyaktig korleis det fungerer, er ikkje forska på enno. Det kan hende funna i studien vil få konsekvensar. Medisinarar drøftar korleis dei best skal behandle pasientar. Fordi mange sjuke menneske må ha lang behandling. Og då blir det prata mykje...