Ordliste

nn In the kitchen   »   da I køkkenet

19 [nitten]

In the kitchen

In the kitchen

19 [nitten]

I køkkenet

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Har du fått nytt kjøken? Har -u e- nyt k-kk-n? H-- d- e- n-- k------ H-r d- e- n-t k-k-e-? --------------------- Har du et nyt køkken? 0
Kva skal du lage i dag? H--d-f-r-n---t m-- -il ----a-- i -ag? H--- f-- n---- m-- v-- d- l--- i d--- H-a- f-r n-g-t m-d v-l d- l-v- i d-g- ------------------------------------- Hvad for noget mad vil du lave i dag? 0
Brukar du elektrisk komfyr, eller gasskomfyr? H-r--u-et e---e-l-- et-g-s--mfur? H-- d- e- e-- e---- e- g--------- H-r d- e- e-- e-l-r e- g-s-o-f-r- --------------------------------- Har du et el- eller et gaskomfur? 0
Skal eg skjere opp lauken? Ska----- --ær--løge-e? S--- j-- s---- l------ S-a- j-g s-æ-e l-g-n-? ---------------------- Skal jeg skære løgene? 0
Skal eg skrelle potetene? S-a- j-- --ræ-l- k-rto---rn-? S--- j-- s------ k----------- S-a- j-g s-r-l-e k-r-o-l-r-e- ----------------------------- Skal jeg skrælle kartoflerne? 0
Skal eg vaske salaten? S--l j-g -as-e -alate-? S--- j-- v---- s------- S-a- j-g v-s-e s-l-t-n- ----------------------- Skal jeg vaske salaten? 0
Kor er glasa? H-----r gla-se--? H--- e- g-------- H-o- e- g-a-s-n-? ----------------- Hvor er glassene? 0
Kor er serviset? Hvor--- serv--e-? H--- e- s-------- H-o- e- s-r-i-e-? ----------------- Hvor er servicet? 0
Kor er bestikket? H-o- e- b--tik-e-? H--- e- b--------- H-o- e- b-s-i-k-t- ------------------ Hvor er bestikket? 0
Har du ein boksopnar? Ha---- e----se-b---? H-- d- e- d--------- H-r d- e- d-s-å-n-r- -------------------- Har du en dåseåbner? 0
Har du ein flaskeopnar? Har-d--en -plu-k-r? H-- d- e- o-------- H-r d- e- o-l-k-e-? ------------------- Har du en oplukker? 0
Har du ein korketrekkar? H-- du -n pr--t--k---? H-- d- e- p----------- H-r d- e- p-o-t-æ-k-r- ---------------------- Har du en proptrækker? 0
Kokar du suppa i denne gryta? L-v-r d--suppen---d-- he----yd-? L---- d- s----- i d-- h-- g----- L-v-r d- s-p-e- i d-n h-r g-y-e- -------------------------------- Laver du suppen i den her gryde? 0
Steikjer du fisken i denne panna? S--ger-du f-s--- - d-n--e- --n--? S----- d- f----- i d-- h-- p----- S-e-e- d- f-s-e- i d-n h-r p-n-e- --------------------------------- Steger du fisken i den her pande? 0
Grillar du grønsakene på denne grillen? Gril-e--d- --øn-sag-rn- p- -en-he- g-i--? G------ d- g----------- p- d-- h-- g----- G-i-l-r d- g-ø-t-a-e-n- p- d-n h-r g-i-l- ----------------------------------------- Griller du grøntsagerne på den her grill? 0
Eg dekkjer bordet. Jeg d-k-e--b-r---. J-- d----- b------ J-g d-k-e- b-r-e-. ------------------ Jeg dækker bordet. 0
Her er knivane, gaflane og skeiene. H-- e--kni-e-e,-g--le-n---g--kee---. H-- e- k------- g------- o- s------- H-r e- k-i-e-e- g-f-e-n- o- s-e-r-e- ------------------------------------ Her er knivene, gaflerne og skeerne. 0
Her er glasa, tallerkane og serviettane. He---- -la--e-e, t--ler--er-e -g-serv-ett--n-. H-- e- g-------- t----------- o- s------------ H-r e- g-a-s-n-, t-l-e-k-e-n- o- s-r-i-t-e-n-. ---------------------------------------------- Her er glassene, tallerknerne og servietterne. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Læring og læringsmåtar

Den som gjer små framsteg, lærer kanskje på feil måte. Det tyder at han ikkje lærer på ein måte som passar med læringstypen hans. Generelt skil vi mellom fire læringstypar. Desse læringstypane blir knytte til sanseorgana. Det finst auditive, visuelle, kommunikative og motoriske læringstypar. Auditive typar hugsar best det dei høyrer. Dei kan til dømes hugse melodiar lett. Når dei studerer, les dei høgt for seg sjølve. Dei lærer nye ord ved å seie dei. Denne typen pratar ofte med seg sjølv. For desse personane er CDar eller føredrag om emnet til hjelp. Den visuelle typen hugsar best det han ser. For han er det altså viktig å lese opplysingar. Han tek mange notat når han studerer. Han lærer godt ved å bruke bilete, tabellar og biletkort. Denne typen les mykje, og drøymer ofte og sterkt. Han lærer best i vakre omgjevnader. Den kommunikative typen likar best samtaler og ordskifte. Han treng samhandling, altså dialog med andre. Dei spør mange spørsmål i klassa, og likar gruppearbeid. Den motoriske typen lærer best ved å røre på seg. Dei likar best å lære ved å gjere, og vil prøve ut alt mogleg. Dei likar å vere fysisk aktive når dei studerer, eller dei tygg tyggjegummi. Dei likar ikkje teoriar, men eksperiment. Det er viktig å hugse at mest alle menneske er blandingstypar. Det finst ingen som passar til berre ein læringstype. Dessutan lærer vi best når vi bruker alle sansane. Då blir hjernen vår aktivert på fleire måtar og lagrar ny kunnskap betre. Høyr, les, og diskuter nye ord! Og så kan du drive idrett!
Visste du?
Indonesisk snakkes av mer enn 160 millioner mennesker. Det er morsmål for bare 30 millioner mennesker. Dette er fordi det er nesten 500 ulike etniske grupper som bor i Indonesia. Disse snakker 250 forskjellige språk, som er delt inn i mange dialekter. Slikt språklig mangfold kan naturligvis føre til problemer. Dagens Indonesisk er innført som standardisert nasjonalt språk. Det undervises på alle skoler i tillegg til morsmålet. Indonesisk et Austronesisk språk. Det er beslektet med Malay, de anses å være nesten identiske. Å lære Indonesisk har mange fordeler. Reglene i grammatikken er ikke veldig komplisert. Stavemåten er ikke vanskelig. Du kan basere uttale på stavemåte. Mange Indonesiske språk kommer fra andre språk, noe som gjør det lettere å læres. Og snart vil Indonesisk være et av de store språkene i verden!