Ordliste

nn asking for something   »   da bede om noget

74 [syttifire]

asking for something

asking for something

74 [fireoghalvfjerds]

bede om noget

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Kan du klyppe håret mitt? Ka- d---l--p- mi--h--? K-- d- k----- m-- h--- K-n d- k-i-p- m-t h-r- ---------------------- Kan du klippe mit hår? 0
Ikkje for kort, er du snill. Ik-e-al---o--k---- -a-. I--- a-- f-- k---- t--- I-k- a-t f-r k-r-, t-k- ----------------------- Ikke alt for kort, tak. 0
Litt kortare, er du snill. L--t k-r--re- --k. L--- k------- t--- L-d- k-r-e-e- t-k- ------------------ Lidt kortere, tak. 0
Kan du framkalle desse bileta? K-- d- f-emkald--b--l---rn-? K-- d- f-------- b---------- K-n d- f-e-k-l-e b-l-e-e-n-? ---------------------------- Kan du fremkalde billederne? 0
Bileta er på CD-en. B--l-d--n- er -å--d-e-. B--------- e- p- c----- B-l-e-e-n- e- p- c-’-n- ----------------------- Billederne er på cd’en. 0
Bileta er i kameraet. Bi-l--e-ne-er - k-me-ae-. B--------- e- i k-------- B-l-e-e-n- e- i k-m-r-e-. ------------------------- Billederne er i kameraet. 0
Kan du reparere denne klokka? Kan--u ---ar-r--ure-? K-- d- r------- u---- K-n d- r-p-r-r- u-e-? --------------------- Kan du reparere uret? 0
Glaset er knust. Gl---e- er---stykk--. G------ e- i s------- G-a-s-t e- i s-y-k-r- --------------------- Glasset er i stykker. 0
Batteriet er tomt. B-------- e- ---t. B-------- e- t---- B-t-e-i-t e- t-m-. ------------------ Batteriet er tomt. 0
Kan du stryke skjorta? K-n--u----yge-skj--ten? K-- d- s----- s-------- K-n d- s-r-g- s-j-r-e-? ----------------------- Kan du stryge skjorten? 0
Kan du reinse buksa? Kan -----nse bu---rne? K-- d- r---- b-------- K-n d- r-n-e b-k-e-n-? ---------------------- Kan du rense bukserne? 0
Kan du reparere skoa? K-- -u -e---er- skoe-e? K-- d- r------- s------ K-n d- r-p-r-r- s-o-n-? ----------------------- Kan du reparere skoene? 0
Kan du gje meg fyr? Kan-du ---e-m---il-? K-- d- g--- m-- i--- K-n d- g-v- m-g i-d- -------------------- Kan du give mig ild? 0
Har du fyrstikker eller ein lighter? Ha- -----nds-i-----ell-r -- li-h-er? H-- d- t---------- e---- e- l------- H-r d- t-n-s-i-k-r e-l-r e- l-g-t-r- ------------------------------------ Har du tændstikker eller en lighter? 0
Har du eit oskebeger? H-r -u et-a-k-b-ge-? H-- d- e- a--------- H-r d- e- a-k-b-g-r- -------------------- Har du et askebæger? 0
Røykjer du sigarar? Ry----du----ar-r? R---- d- c------- R-g-r d- c-g-r-r- ----------------- Ryger du cigarer? 0
Røykjer du sigarettar? R-ger-du--i---ett--? R---- d- c---------- R-g-r d- c-g-r-t-e-? -------------------- Ryger du cigaretter? 0
Røykjer du pipe? R-ge- du-----? R---- d- p---- R-g-r d- p-b-? -------------- Ryger du pibe? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Læring og lesing

Læring og lesing høyrer saman. Dette gjeld sjølvsagt spesielt når det gjeld å lære framandspråk. Den som vil lære eit nytt språk godt, må lese mange tekstar. Når vi les framandspråkleg litteratur, handsamar vi heile setningar. Hjernen vår lærer ord og grammatikk samanhengande. Det hjelper hjernen til å lagre det nye innhaldet betre. Det er mykje vanskelegare for hjernen å hugse enkeltord. Når vi les, lærer vi kva orda kan tyde. Då utviklar vi ei kjensle for det nye språket. Sjølvsagt bør ikkje den framandspråklege litteraturen vere for vanskeleg. Moderne noveller eller kriminalromanar er ofte underhaldande. Dagsaviser har den fordelen at dei alltid er aktuelle. Barnebøker og teikneseriar eignar seg òg godt for språklæring. Bileta lettar forståinga for det nye språket. Uansett kva litteratur du vel - han bør vere underhaldande! Det tyder at det bør skje mykje i historia, slik at språket er variert. Viss du ikkje finn noko, kan spesielle lærebøker brukast. Det finst mange bøker med lette tekstar for nybyrjarar. Det viktige er at du alltid brukar ei ordbok når du les. Når du ikkje forstår eit ord, bør du slå det opp. Hjernen vår er aktivert når vi les, og lærer snøgt nye ord. For alle ord du ikkje forstår, blir det lagra ei fil. På denne måten kan du gå gjennom ord ofte. Det hjelper òg å merke nye ord med markeringstusj. Neste gong kjenner du att ordet med ein gong. Den som les framandspråk dagleg, vil gjere snøgge framsteg. Det er fordi hjernen lærer snøgt å imitere det nye språket. Det kan hende at du av og til tenkjer på det nye språket...