Ordliste

nn Possessive pronouns 1   »   da Possessivpronominer 1

66 [sekstiseks / seks og seksti]

Possessive pronouns 1

Possessive pronouns 1

66 [seksogtres]

Possessivpronominer 1

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
eg - min j-g------ /-mit j-- – m-- / m-- j-g – m-n / m-t --------------- jeg – min / mit 0
Eg finn ikkje nøkkelen min. Jeg ka- i----fi-d- m---n-g--. J-- k-- i--- f---- m-- n----- J-g k-n i-k- f-n-e m-n n-g-e- ----------------------------- Jeg kan ikke finde min nøgle. 0
Eg finn ikkje billetten min. J-g k-- ik-e----d- -in -----t. J-- k-- i--- f---- m-- b------ J-g k-n i-k- f-n-e m-n b-l-e-. ------------------------------ Jeg kan ikke finde min billet. 0
du - din du --di--/--it d- – d-- / d-- d- – d-n / d-t -------------- du – din / dit 0
Har du funne nøkkelen din? H-r -u-fundet di- nøgle? H-- d- f----- d-- n----- H-r d- f-n-e- d-n n-g-e- ------------------------ Har du fundet din nøgle? 0
Har du funne billetten din? H-r--- --nd------ b-ll--? H-- d- f----- d-- b------ H-r d- f-n-e- d-n b-l-e-? ------------------------- Har du fundet din billet? 0
han - hans han - hans h-- – h--- h-n – h-n- ---------- han – hans 0
Veit du kvar nøkkelen hans er? V-d---, --o- ha-- n-g-e-er? V-- d-- h--- h--- n---- e-- V-d d-, h-o- h-n- n-g-e e-? --------------------------- Ved du, hvor hans nøgle er? 0
Veit du kvar billetten hans er? V-d --- -v---hans bi-------? V-- d-- h--- h--- b----- e-- V-d d-, h-o- h-n- b-l-e- e-? ---------------------------- Ved du, hvor hans billet er? 0
ho - hennar h-- – ---d-s h-- – h----- h-n – h-n-e- ------------ hun – hendes 0
Pengane hennar er borte. H--d-s p-nge-e---æ-. H----- p---- e- v--- H-n-e- p-n-e e- v-k- -------------------- Hendes penge er væk. 0
Og kredittkortet hennar er òg borte. O- -end-s k-edit-o-t--r o--- væ-. O- h----- k--------- e- o--- v--- O- h-n-e- k-e-i-k-r- e- o-s- v-k- --------------------------------- Og hendes kreditkort er også væk. 0
vi / me - vår v- –-v-res v- – v---- v- – v-r-s ---------- vi – vores 0
Bestefaren vår er sjuk. V-r-s mor--r / ----ar--r s-g. V---- m----- / f----- e- s--- V-r-s m-r-a- / f-r-a- e- s-g- ----------------------------- Vores morfar / farfar er syg. 0
Men bestemor vår er frisk. Vor---mor--r-/ f-r-or er -as-. V---- m----- / f----- e- r---- V-r-s m-r-o- / f-r-o- e- r-s-. ------------------------------ Vores mormor / farmor er rask. 0
de - dykkar I-– -eres I – j---- I – j-r-s --------- I – jeres 0
Kvar er far dykkar? B--n, --o- er------ far? B---- h--- e- j---- f--- B-r-, h-o- e- j-r-s f-r- ------------------------ Børn, hvor er jeres far? 0
Kvar er mor dykkar? Børn,-h-or------r-- m--? B---- h--- e- j---- m--- B-r-, h-o- e- j-r-s m-r- ------------------------ Børn, hvor er jeres mor? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Kreativt språk

Kreativitet er ein viktig eigenskap i dag. Alle vil vere kreative. Fordi kreative menneske er rekna for å vere intelligente. Språket vårt skal òg vere kreativt. Tidlegare prøvde vi å snakke så korrekt som mogleg. No skal vi snakke så kreativt som mogleg. Reklame og nye media er eit døme på det. Dei viser korleis du kan leike med språk. Dei siste 50 åra har kreativitet vorte mykje viktigare. Til og med forskinga er oppteken av fenomenet. Psykologar, pedagogar og filosofar undersøkjer kreative prosessar. Kreativitet blir definert som evna til å lage noko nytt. Ein kreativ språkbrukar kan altså lage nye språklege former. Det kan vere ord eller grammatiske strukturar. Ved å studere kreativt språk, kan språkforskarar finne ut korleis språket endrar seg. Men ikkje alle menneske forstår nye språklege element. For å forstå kreativt språk, trengst kunnskap. Du må vite korleis språket fungerer. Og du må kjenne til verda språkbrukaren lever i. Berre slik kan du forstå kva språkbrukaren vil seie. Tenåringsslang er eit døme på det. Born og ungdom finn alltid opp nye omgrep. Vaksne forstår ofte ikkje desse orda. Det er no laga ordbøker som forklarer ungdomsspråket. Men dei er oftast utdaterte etter berre ein generasjon! Likevel kan kreativt språk lærast. Instruktørar tilbyr forskjellige kurs for det. Den viktigaste regelen er alltid: aktiver di indre stemme!