Ordliste

nn Nekting 2   »   da Benægtelse 2

65 [sekstifem]

Nekting 2

Nekting 2

65 [femogtres]

Benægtelse 2

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Er den ringen dyr? E-------- --r? E_ r_____ d___ E- r-n-e- d-r- -------------- Er ringen dyr? 0
Nei, han kostar berre hundre euro. N-j, d-n--os--- -u- h----ede-e-r-. N___ d__ k_____ k__ h_______ e____ N-j- d-n k-s-e- k-n h-n-r-d- e-r-. ---------------------------------- Nej, den koster kun hundrede euro. 0
Men eg har berre femti. M-n --g--ar kun---lv---ds. M__ j__ h__ k__ h_________ M-n j-g h-r k-n h-l-t-e-s- -------------------------- Men jeg har kun halvtreds. 0
Er du ferdig? E---- --lered- ---d--? E_ d_ a_______ f______ E- d- a-l-r-d- f-r-i-? ---------------------- Er du allerede færdig? 0
Nei, ikkje enno. N-j- ---e --d--. N___ i___ e_____ N-j- i-k- e-d-u- ---------------- Nej, ikke endnu. 0
Men eg er snart ferdig. Me--j-g--- sn--t færdi-. M__ j__ e_ s____ f______ M-n j-g e- s-a-t f-r-i-. ------------------------ Men jeg er snart færdig. 0
Vil du ha meir suppe? Vil -- ha-e -e-e s-p-e? V__ d_ h___ m___ s_____ V-l d- h-v- m-r- s-p-e- ----------------------- Vil du have mere suppe? 0
Nei takk, eg vil ikkje ha meir. Nej- je---------e -ave-me-e. N___ j__ v__ i___ h___ m____ N-j- j-g v-l i-k- h-v- m-r-. ---------------------------- Nej, jeg vil ikke have mere. 0
Men eg vil ha meir is. M----------e-e. M__ e_ i_ m____ M-n e- i- m-r-. --------------- Men en is mere. 0
Har du budd her lenge? Har-du b--- --r ----e? H__ d_ b___ h__ l_____ H-r d- b-e- h-r l-n-e- ---------------------- Har du boet her længe? 0
Nei, berre ein månad. N--,-kun e- --ned. N___ k__ e_ m_____ N-j- k-n e- m-n-d- ------------------ Nej, kun en måned. 0
Men eg kjenner mange folk alt. M-------k---er-all---d- ----e--enne-k-r. M__ j__ k_____ a_______ m____ m_________ M-n j-g k-n-e- a-l-r-d- m-n-e m-n-e-k-r- ---------------------------------------- Men jeg kender allerede mange mennesker. 0
Køyrer du heim i morgon? K-r---du -jem-- ----en? K____ d_ h___ i m______ K-r-r d- h-e- i m-r-e-? ----------------------- Kører du hjem i morgen? 0
Nei, ikkje før i helga. N-j- --r---i----k--d--. N___ f____ i w_________ N-j- f-r-t i w-e-e-d-n- ----------------------- Nej, først i weekenden. 0
Men eg kjem tilbake alt på sundagen. M-- je- ko--e---i-b-g--a-l-r--- ---s-n---. M__ j__ k_____ t______ a_______ p_ s______ M-n j-g k-m-e- t-l-a-e a-l-r-d- p- s-n-a-. ------------------------------------------ Men jeg kommer tilbage allerede på søndag. 0
Er dottera di vaksen? Er din---t--r -ller-de vo-s--? E_ d__ d_____ a_______ v______ E- d-n d-t-e- a-l-r-d- v-k-e-? ------------------------------ Er din datter allerede voksen? 0
Nei, ho er berre sytten. N-j, hun -- -u- ---ten. N___ h__ e_ k__ s______ N-j- h-n e- k-n s-t-e-. ----------------------- Nej, hun er kun sytten. 0
Men ho har allereie ein kjærast. Men h-- h-- -l--red---n kær-ste. M__ h__ h__ a_______ e_ k_______ M-n h-n h-r a-l-r-d- e- k-r-s-e- -------------------------------- Men hun har allerede en kæreste. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Danish (1-100) MP3 Danish (1-100)
Ingen video funne!

Kva orda fortel oss

Det finst mange millionar bøker i verda. Vi veit ikkje kor mange som er skrivne fram til i dag. I desse bøkene er store mengder kunnskap lagra. Viss du kunne lese alle, ville du visst mykje om livet. Fordi bøker viser oss korleis verda endrar seg. Kvar tid har sine eigne bøker. I dei kan du skjøne kva som er viktig for mennesket. Diverre kan ingen lese alle bøker. Men moderne teknologi kan hjelpe til å undersøkje bøkene. Gjennom digitalisering kan vi lagre bøker som data. Så kan vi analysere innhaldet. Slik ser språkforskarar korleis språket vårt endrar seg. Det er endå meir interessant å telje ordfrekvensen. Når dei gjer det, kan dei slå fast kor viktige visse ting er. Vitskapsfolk har studert meir enn 5 millionar bøker. Det var bøker frå dei siste fem hundreåra. Til saman vart omlag 500 milliardar ord analyserte. Frekvensen for orda viser korleis menneska levde tidlegare og i dag. Idear og trendar speglar seg i språket. Ordet ‘menn’ har mista noko av tydinga si, til dømes. Det blir sjeldnare brukt no enn før. Ordet ‘kvinner’ blir derimot brukt mykje oftare enn før. Vi kan òg sjå på orda kva vi likar å ete. I 50-åra var ordet ‘iskrem’ særs viktig. Så kom pizza og pasta på moten. I nokre år har ordet ‘sushi’ dominert. Det er godt nytt for alle språkvener... Språket vårt får fleire ord kvart einaste år!