Ordliste

nn to like something   »   da gerne ville noget

70 [sytti]

to like something

to like something

70 [halvfjerds]

gerne ville noget

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Vil du røykje? V---du---rn- r-ge? V-- d- g---- r---- V-l d- g-r-e r-g-? ------------------ Vil du gerne ryge? 0
Vil du danse? V----u-g--n--d-n-e? V-- d- g---- d----- V-l d- g-r-e d-n-e- ------------------- Vil du gerne danse? 0
Vil du gå ein tur? V---du ----e-g--e---u-? V-- d- g---- g- e- t--- V-l d- g-r-e g- e- t-r- ----------------------- Vil du gerne gå en tur? 0
Eg vil gjerne røykje. J-- v-l-ger---ryge. J-- v-- g---- r---- J-g v-l g-r-e r-g-. ------------------- Jeg vil gerne ryge. 0
Vil du ha ein sigarett? V-l-d---er-- -av---n c---r-t? V-- d- g---- h--- e- c------- V-l d- g-r-e h-v- e- c-g-r-t- ----------------------------- Vil du gerne have en cigaret? 0
Han vil ha fyr. H----il -e-ne-ha-e ---. H-- v-- g---- h--- i--- H-n v-l g-r-e h-v- i-d- ----------------------- Han vil gerne have ild. 0
Eg vil gjerne ha noko å drikke. J-- vi---er---dr-kk----ge-. J-- v-- g---- d----- n----- J-g v-l g-r-e d-i-k- n-g-t- --------------------------- Jeg vil gerne drikke noget. 0
Eg vil gjerne ha noko å ete. Je- --l g-r-- h----no-et--t s-ise. J-- v-- g---- h--- n---- a- s----- J-g v-l g-r-e h-v- n-g-t a- s-i-e- ---------------------------------- Jeg vil gerne have noget at spise. 0
Eg vil gjerne slappe av litt. J-- v-- g-rn--s--p--------af. J-- v-- g---- s----- l--- a-- J-g v-l g-r-e s-a-p- l-d- a-. ----------------------------- Jeg vil gerne slappe lidt af. 0
Eg vil gjerne spørje deg om noko. J-g v-l g-rne-s--r-e -i- om-n----. J-- v-- g---- s----- d-- o- n----- J-g v-l g-r-e s-ø-g- d-g o- n-g-t- ---------------------------------- Jeg vil gerne spørge dig om noget. 0
Eg vil gjerne be deg om noko. Jeg-v---g-----b--e-dig om---g--. J-- v-- g---- b--- d-- o- n----- J-g v-l g-r-e b-d- d-g o- n-g-t- -------------------------------- Jeg vil gerne bede dig om noget. 0
Eg vil gjerne invitere deg til noko. J-----l--erne i-vi--r- dig--il -o-et. J-- v-- g---- i------- d-- t-- n----- J-g v-l g-r-e i-v-t-r- d-g t-l n-g-t- ------------------------------------- Jeg vil gerne invitere dig til noget. 0
Kva vil du ha? H--d-s--l--------e? H--- s--- d-- v---- H-a- s-a- d-t v-r-? ------------------- Hvad skal det være? 0
Vil du ha ein kaffi? V-l----ge-n- ---e-kaff-? V-- d- g---- h--- k----- V-l d- g-r-e h-v- k-f-e- ------------------------ Vil du gerne have kaffe? 0
Eller vil du heller ha ein te? E---r --l-d---e-l--e h-ve t-? E---- v-- d- h------ h--- t-- E-l-r v-l d- h-l-e-e h-v- t-? ----------------------------- Eller vil du hellere have te? 0
Vi vil gjerne køyre heim. V--vil-gerne---re -j--. V- v-- g---- k--- h---- V- v-l g-r-e k-r- h-e-. ----------------------- Vi vil gerne køre hjem. 0
Vil de ha ei drosje? Vi- I-g--n---a-e e------? V-- I g---- h--- e- t---- V-l I g-r-e h-v- e- t-x-? ------------------------- Vil I gerne have en taxa? 0
Dei vil gjerne ringje. D---i- ----e --ng- t-l--o-e-. D- v-- g---- r---- t-- n----- D- v-l g-r-e r-n-e t-l n-g-n- ----------------------------- De vil gerne ringe til nogen. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

To språk = to språksenter!

Det er ikkje det same for hjernen vår når vi lærer språk. Det er fordi hjernen har ulike lagringsområde for ulike språk. Ikkje alle språka vi lærer, blir lagra same stad. Dei språka vi lærer som vaksne, har eit eige lager. Det tyder at hjernen handsamar dei nye reglane i eit anna område. Dei blir ikkje lagra på same stad som morsmålet. Menneske som veks opp tospråklege, brukar same området. Fleire studiar har kome fram til dette. Nevrovitskapsfolk har undersøkt ulike forsøkspersonar. Desse personane prata to språk flytande. Ein del av forsøkspersonane hadde vokse opp med båe språka. Den andre delen hadde lært det andre språket seinare. Under språktestar kunne forskarane måle hjerneaktiviteten. Slik såg dei kva område av hjernen som arbeidde med testane. Og dei såg at dei som hadde lært språket seinare, hadde to språksenter! Forskarane hadde lenge trudd at det var slik. Menneske med hjerneskader viser ofte ulike symptom. Så hjerneskade kan føre til språkproblem. Ofra for hjerneskade har ofte problem med å uttale eller forstå ord. Men tospråklege hjerneskade-offer viser somme tider uvanlege symptom. Språkproblema deira vedkjem ikkje alltid båe språka. Om berre eitt område i hjernen er skada, kan det andre fungere enno. Då pratar pasientane eitt språk betre enn det andre. Dei to språka kan bli lært på nytt i ulikt tempo. Det viser at båe språka ikkje er lagra på same stad. Når dei ikkje blir lært på same tid, lagar dei to ulike språksenter. Vi veit enno ikkje nøyaktig korleis hjernen handterer fleire språk. Men ny kunnskap kan føre til nye læringsstrategiar...