Ordliste

nn Shopping   »   da Købe ind

54 [femtifire]

Shopping

Shopping

54 [fireoghalvtreds]

Købe ind

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Eg vil kjøpe ein presang. Jeg--il-g---- købe e- g--e. J-- v-- g---- k--- e- g---- J-g v-l g-r-e k-b- e- g-v-. --------------------------- Jeg vil gerne købe en gave. 0
Men ikkje noko alt for dyrt. M-- i-ke--o-et alt for-dy--. M-- i--- n---- a-- f-- d---- M-n i-k- n-g-t a-t f-r d-r-. ---------------------------- Men ikke noget alt for dyrt. 0
Kanskje ei veske? M---- e--hå-d-ask-? M---- e- h--------- M-s-e e- h-n-t-s-e- ------------------- Måske en håndtaske? 0
Kva farge vil du ha? H-ilk-- f-r-e ---l-d---v-r-? H------ f---- s--- d-- v---- H-i-k-n f-r-e s-a- d-n v-r-? ---------------------------- Hvilken farve skal den være? 0
Svart, brun eller kvit? S---, bru- -ller-hv-d? S---- b--- e---- h---- S-r-, b-u- e-l-r h-i-? ---------------------- Sort, brun eller hvid? 0
Stor eller lita? E---tor-e-le- en li-l-? E- s--- e---- e- l----- E- s-o- e-l-r e- l-l-e- ----------------------- En stor eller en lille? 0
Kan eg få sjå på denne? Må--eg se--å---n---r? M- j-- s- p- d-- d--- M- j-g s- p- d-n d-r- --------------------- Må jeg se på den der? 0
Er det skinn? E--den -f--ki-d? E- d-- a- s----- E- d-n a- s-i-d- ---------------- Er den af skind? 0
Eller er det kunststoff? E-l-r-er --- -- ku-s-s---? E---- e- d-- a- k--------- E-l-r e- d-n a- k-n-t-t-f- -------------------------- Eller er den af kunststof? 0
Skinn, sjølvsagt. A- læ--- na--r--gv--. A- l---- n----------- A- l-d-r n-t-r-i-v-s- --------------------- Af læder naturligvis. 0
Det er svært god kvalitet. D-t er-e- særlig--od --al----. D-- e- e- s----- g-- k-------- D-t e- e- s-r-i- g-d k-a-i-e-. ------------------------------ Det er en særlig god kvalitet. 0
Og denne veska er verkeleg rimeleg. O--hånd-as-en-e- virkel-g-------b--l--. O- h--------- e- v------- m---- b------ O- h-n-t-s-e- e- v-r-e-i- m-g-t b-l-i-. --------------------------------------- Og håndtasken er virkelig meget billig. 0
Eg likar ho. Jeg---n-go-t-l--- d-n. J-- k-- g--- l--- d--- J-g k-n g-d- l-d- d-n- ---------------------- Jeg kan godt lide den. 0
Eg tek ho. D-n ----r-j-g. D-- t---- j--- D-n t-g-r j-g- -------------- Den tager jeg. 0
Kan eg eventuelt få byte ho? K-- -----ve----l- -yt-es? K-- d-- e-------- b------ K-n d-n e-e-t-e-t b-t-e-? ------------------------- Kan den eventuelt byttes? 0
Sjølvsagt. Se----l-----. S------------ S-l-f-l-e-i-. ------------- Selvfølgelig. 0
Vi kan pakke ho inn som presang. Vi --kk-r de---nd -o---a--. V- p----- d-- i-- s-- g---- V- p-k-e- d-n i-d s-m g-v-. --------------------------- Vi pakker den ind som gave. 0
Der borte er kassa. Ka-s-n----de---r-. K----- e- d------- K-s-e- e- d-r-v-e- ------------------ Kassen er derovre. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Kven forstår kven?

Det er om lag 7 milliardar menneske i verda. Dei har alle eit språk. Uheldigvis er det ikkje alltid same språket. Så for å prate med folk frå andre nasjonar, må vi lære språk. Det er ofte særs slitsamt. Men det finst språk som liknar mykje på kvarandre. Språkbrukarane forstår kvarandre utan å meistre det andre språket. Dette fenomenet heiter gjensidig forståing. Vi skil mellom to variantar. Den fyrste varianten er munnleg gjensidig forståing. Her forstår språkbrukarane einannan, når dei snakkar. Likevel forstår dei ikkje den skriftlege forma av det andre språket. Det er fordi språka har ulike skriftformer. Eit døme på det er språka hindi og urdu. Skriftleg gjensidig forståing er den andre varianten. Her blir det andre språket forstått i skriftleg form. Men når språkbrukarane snakkar, forstår dei einannan dårleg. Grunnen til det er at dei har veldig ulik uttale. Nederlandsk og tysk er døme på det. Dei nærast skylde språka har båe variantane. Det tyder at dei er gjensidig forståelege både munnleg og skriftleg. Russisk og ukrainsk, eller thai og laotisk, er døme på det. Men det finst òg ei asymmetrisk for for gjensidig forståing. Det er tilfellet der språkbrukarane forstår kvarandre ulikt godt. Portugisarar forstår spanjolar betre enn spanjolar forstår portugisarar. Og austerrikarar forstår tyskarar betre enn andre vegen. I desse tilfella er uttalen eller dialekten eit hinder. Den som verkeleg vil ha gode samtaler, må lære noko nytt...