Ordliste

nn At the doctor   »   da Hos lægen

57 [femtisju / sju og femti]

At the doctor

At the doctor

57 [syvoghalvtreds]

Hos lægen

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Eg har time hjå legen. J-----r--- -id-h-s l-gen. J-- h-- e- t-- h-- l----- J-g h-r e- t-d h-s l-g-n- ------------------------- Jeg har en tid hos lægen. 0
Eg har time klokka ti. Jeg-h-r--i- -lo-----ti. J-- h-- t-- k------ t-- J-g h-r t-d k-o-k-n t-. ----------------------- Jeg har tid klokken ti. 0
Kva er namnet ditt? Hv-d--r-d-t--a-n? H--- e- d-- n---- H-a- e- d-t n-v-? ----------------- Hvad er dit navn? 0
Set deg på venterommet, er du snill. T---pl-ds i v--t-v--el-et. T-- p---- i v------------- T-g p-a-s i v-n-e-æ-e-s-t- -------------------------- Tag plads i venteværelset. 0
Legen kjem snart. L-gen -om-er ----t. L---- k----- s----- L-g-n k-m-e- s-a-t- ------------------- Lægen kommer snart. 0
Kvar er du forsikra? H--r-e- d---o----ret? H--- e- d- f--------- H-o- e- d- f-r-i-r-t- --------------------- Hvor er du forsikret? 0
Kva kan eg hjelpe deg med? H-ad-ka--j-g--øre-f-- dig? H--- k-- j-- g--- f-- d--- H-a- k-n j-g g-r- f-r d-g- -------------------------- Hvad kan jeg gøre for dig? 0
Har du smerter? H-- du sme---r? H-- d- s------- H-r d- s-e-t-r- --------------- Har du smerter? 0
Kvar gjer det vondt? Hvo- gø- de- o-dt? H--- g-- d-- o---- H-o- g-r d-t o-d-? ------------------ Hvor gør det ondt? 0
Eg har alltid vondt i ryggen. Jeg ----altid------er --r--g-n. J-- h-- a---- s------ i r------ J-g h-r a-t-d s-e-t-r i r-g-e-. ------------------------------- Jeg har altid smerter i ryggen. 0
Eg har ofte vondt i hovudet. Jeg--a--t-t -ov-dpi-e. J-- h-- t-- h--------- J-g h-r t-t h-v-d-i-e- ---------------------- Jeg har tit hovedpine. 0
Eg har av og til vondt i magen. Je--h-r-no--e g-----m-ve-ine. J-- h-- n---- g---- m-------- J-g h-r n-g-e g-n-e m-v-p-n-. ----------------------------- Jeg har nogle gange mavepine. 0
Kan du ta av deg på overkroppen? T-g-tø--t af -----ropp--. T-- t---- a- o----------- T-g t-j-t a- o-e-k-o-p-n- ------------------------- Tag tøjet af overkroppen. 0
Legg deg på benken, er du snill. Vær --d-at l--ge -ig p- ------n! V-- s-- a- l---- d-- p- b------- V-r s-d a- l-g-e d-g p- b-i-s-n- -------------------------------- Vær sød at lægge dig på briksen! 0
Blodtrykket er i orden. Bl--tr-k--- er - -----. B---------- e- i o----- B-o-t-y-k-t e- i o-d-n- ----------------------- Blodtrykket er i orden. 0
Eg gjev deg ei sprøyte. Jeg giv-r d----- ind-pr--tni--. J-- g---- d-- e- i------------- J-g g-v-r d-g e- i-d-p-ø-t-i-g- ------------------------------- Jeg giver dig en indsprøjtning. 0
Eg gjev deg tablettar. J----i-er d-g ----e t-bl--t--. J-- g---- d-- n---- t--------- J-g g-v-r d-g n-g-e t-b-e-t-r- ------------------------------ Jeg giver dig nogle tabletter. 0
Eg gjev deg ein resept til apoteket. J---g-ver--i- en-re--pt--i--ap--e-e-. J-- g---- d-- e- r----- t-- a-------- J-g g-v-r d-g e- r-c-p- t-l a-o-e-e-. ------------------------------------- Jeg giver dig en recept til apoteket. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Lange ord, korte ord

Kor langt eit ord er, avheng av kor mykje informasjon det inneheld. Det er vist ved ein amerikansk studie. Forskarane undersøkte ord frå ti europeiske språk. Det skjedde med hjelp av ei datamaskin. Datamaskina køyrte eit program som analyserte forskjellige ord. Med ein formel rekna maskina ut informasjonsinnhaldet. Resultata var eintydige. Di kortare eit ord er, di mindre informasjon ber det. Det er interessant at vi brukar korte ord oftare enn lange. Grunnen kan vere effektiviteten til språket. Når vi snakkar, konsentrerer vi oss om det viktigaste. Difor må ord som inneheld lite informasjon, vere korte. Det garanterer at vi ikkje brukar for mykje tid på det uviktige. Samenhengen mellom lengd og innhald har endå ein fordel. Det sikrar at informasjonsinnhaldet er konstant. Det tyder at vi kan seie like mykje på eit visst tidsrom. For eksempel kan vi bruke få lange ord. Eller vi kan bruke mange korte ord. Det spelar inga rolle kva vi vel: Informasjonsinnhaldet er det same. Difor får språket vårt ein regelbunden rytme. Det gjer det lettare for tilhøyrarar å fylgje oss. Viss informasjonsmengda alltid varierte, ville det vere vanskeleg. Tilhøyrarane ville ha vanskar med å tilpasse seg språket vårt. Dermed ville forståinga vorte vanskelegare. Den som vil bli best mogleg forstått, bør velje korte ord. Sidan korte ord blir betre forstått enn lange. Difor gjeld prinsippet ‘keep it short and simple!’ Forkorta: KISS!