Ordliste

nn Past tense 2   »   da Datid 2

82 [åttito]

Past tense 2

Past tense 2

82 [toogfirs]

Datid 2

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Måtte du ringje sjukebilen? Må----d---------fte-----am-u--nce? M---- d- r---- e---- e- a--------- M-t-e d- r-n-e e-t-r e- a-b-l-n-e- ---------------------------------- Måtte du ringe efter en ambulance? 0
Måtte du ringje legen? M--te -u--ing--e--e----ge-? M---- d- r---- e---- l----- M-t-e d- r-n-e e-t-r l-g-n- --------------------------- Måtte du ringe efter lægen? 0
Måtte du ringje politiet? Må--e--- --n-e -f-e- p---ti--? M---- d- r---- e---- p-------- M-t-e d- r-n-e e-t-r p-l-t-e-? ------------------------------ Måtte du ringe efter politiet? 0
Har du nummeret? Eg hadde det i stad. H----- -ele---numme------eg--a---ige -aft----. H-- d- t--------------- J-- h-- l--- h--- d--- H-r d- t-l-f-n-u-m-r-t- J-g h-r l-g- h-f- d-t- ---------------------------------------------- Har du telefonnummeret? Jeg har lige haft det. 0
Har du adressa? Eg hadde ho i stad. Ha--du-----s-e-?--eg -ar -i---ha-t ---. H-- d- a-------- J-- h-- l--- h--- d--- H-r d- a-r-s-e-? J-g h-r l-g- h-f- d-n- --------------------------------------- Har du adressen? Jeg har lige haft den. 0
Har du bykartet? Eg hadde det i stad. Har----ko-te- o-er--y-----e- -a- -i---ha-t-de-. H-- d- k----- o--- b---- J-- h-- l--- h--- d--- H-r d- k-r-e- o-e- b-e-? J-g h-r l-g- h-f- d-t- ----------------------------------------------- Har du kortet over byen? Jeg har lige haft det. 0
Kom han i tide? Han greidde ikkje å kome i tide. Ko- -an t----i---? Ha- ku-n----ke ---m--t-l-t-d-n. K-- h-- t-- t----- H-- k---- i--- k---- t-- t----- K-m h-n t-l t-d-n- H-n k-n-e i-k- k-m-e t-l t-d-n- -------------------------------------------------- Kom han til tiden? Han kunne ikke komme til tiden. 0
Fann han vegen? Han fann ikkje vegen. Fand- h---v-j? --n --nn- i-k----n-e -e-. F---- h-- v--- H-- k---- i--- f---- v--- F-n-t h-n v-j- H-n k-n-e i-k- f-n-e v-j- ---------------------------------------- Fandt han vej? Han kunne ikke finde vej. 0
Forsto han deg? Han kunne ikkje forstå meg. For-to- han -ig? -----u-ne--k---for--å m-g. F------ h-- d--- H-- k---- i--- f----- m--- F-r-t-d h-n d-g- H-n k-n-e i-k- f-r-t- m-g- ------------------------------------------- Forstod han dig? Han kunne ikke forstå mig. 0
Kvifor kunne du ikkje kome i tide? H--r----k-n-e--u--------mm- t-- -i---? H------ k---- d- i--- k---- t-- t----- H-o-f-r k-n-e d- i-k- k-m-e t-l t-d-n- -------------------------------------- Hvorfor kunne du ikke komme til tiden? 0
Kvifor fann du ikkje vegen? H-orf---k-nne du-i--e-find- ---? H------ k---- d- i--- f---- v--- H-o-f-r k-n-e d- i-k- f-n-e v-j- -------------------------------- Hvorfor kunne du ikke finde vej? 0
Kvifor forsto du han ikkje? Hvo--o--k-n-- du-ik-e--o-s-- h--? H------ k---- d- i--- f----- h--- H-o-f-r k-n-e d- i-k- f-r-t- h-m- --------------------------------- Hvorfor kunne du ikke forstå ham? 0
Eg kom ikkje i tide fordi det ikkje gjekk buss. J-g--unn- i-----o------l---d-n,-fo-----e- ik-e kør-- nog-n bu-. J-- k---- i--- k---- t-- t----- f---- d-- i--- k---- n---- b--- J-g k-n-e i-k- k-m-e t-l t-d-n- f-r-i d-r i-k- k-r-e n-g-n b-s- --------------------------------------------------------------- Jeg kunne ikke komme til tiden, fordi der ikke kørte nogen bus. 0
Eg fann ikkje vegen fordi eg ikkje hadde kart. J---kunne--kke-f-nde-v-je-,-----i-j---ikke-h-v-- -t kort-ov-- -ye-. J-- k---- i--- f---- v----- f---- j-- i--- h---- e- k--- o--- b---- J-g k-n-e i-k- f-n-e v-j-n- f-r-i j-g i-k- h-v-e e- k-r- o-e- b-e-. ------------------------------------------------------------------- Jeg kunne ikke finde vejen, fordi jeg ikke havde et kort over byen. 0
Eg kunne ikkje forstå han fordi musikken var så høg. J---k---e ik-e ---st- -a-,-f---- m--i-ke----- så---j. J-- k---- i--- f----- h--- f---- m------- v-- s- h--- J-g k-n-e i-k- f-r-t- h-m- f-r-i m-s-k-e- v-r s- h-j- ----------------------------------------------------- Jeg kunne ikke forstå ham, fordi musikken var så høj. 0
Eg måtte ta ein drosje. Je----r --d--ti- a--t-ge-en ta--. J-- v-- n--- t-- a- t--- e- t---- J-g v-r n-d- t-l a- t-g- e- t-x-. --------------------------------- Jeg var nødt til at tage en taxa. 0
Eg måtte kjøpe eit kart. J-- v-- n--t --l a- k--e----kort----- byen. J-- v-- n--- t-- a- k--- e- k--- o--- b---- J-g v-r n-d- t-l a- k-b- e- k-r- o-e- b-e-. ------------------------------------------- Jeg var nødt til at købe et kort over byen. 0
Eg måtte slå av radioen. Je--------dt t-l--- sl-kk---or -adi--n. J-- v-- n--- t-- a- s----- f-- r------- J-g v-r n-d- t-l a- s-u-k- f-r r-d-o-n- --------------------------------------- Jeg var nødt til at slukke for radioen. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Lær framandspråk betre i utlandet!

Vaksne lærer ikkje språk like fort som born. Hjernen deira er fullt utvikla. Difor kan han ikkje så lett lage nye nettverk lenger. Men du kan framleis lære eit språk særs godt som vaksen! Då må du reise til landet der språket blir brukt. Eit framandspråk lærer du mykje meir effektivt i utlandet. Det veit ein kvar som nokon gong har reist på språkferie. I den naturlege omgjevnaden lærer du språket mykje snøggare. Ein ny studie har akkurat gjort ei interessant oppdaging. Han viser at du lærer nye språk på ein annan måte i utlandet! Hjernen kan handsame det nye språket på same måte som morsmålet. Forskarar har lenge trudd at det var forskjellige læringsprosessar. Eit eksperiment ser ut til å stadfeste det. Ei gruppe forsøkspersonar måtte lære eit oppfunne språk. Ein del av forsøkspersonane hadde vanleg undervising. Den andre delen lærte i ein simulert utlands-situasjon. Forsøkspersonane måtte orientere seg i eit framandt miljø. Alle menneska dei hadde kontakt med, prata det nye språket. Forsøkspersonane i denne gruppa var altså ikkje vanlege språkstudentar. Dei høyrde til eit framandt samfunn av språkbrukarar. Slik vart dei raskt tvungne til å hjelpe seg med det nye språket. Etter ei tid vart forsøkspersonane testa. Båe gruppene viste like god kjennskap til det nye språket. Men hjernane deira handsama framandspråket annleis! Dei som hadde lært i ‘utlandet’, hadde slåande hjerneaktivitet. Hjernen handsama framandspråk-grammatikken som morsmålsgrammatikken. Dei same mekanismane som hjå morsmålsbrukarar vart funne. Ein språkferie er den finaste og mest effektive måten å lære på!