Ordliste

nn In the taxi   »   da I taxaen

38 [trettiåtte]

In the taxi

In the taxi

38 [otteogtredive]

I taxaen

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Kan du vere snill og tinge ei drosje? Væ----n--g----r-n--e--e- en ta--. V-- v----- o- r--- e---- e- t---- V-r v-n-i- o- r-n- e-t-r e- t-x-. --------------------------------- Vær venlig og ring efter en taxa. 0
Kva kostar det til togstasjonen? H--- -os-e- -e- t-- st-t-o---? H--- k----- d-- t-- s--------- H-a- k-s-e- d-t t-l s-a-i-n-n- ------------------------------ Hvad koster det til stationen? 0
Kva kostar det til flyplassen? Hv-- koste- d---t----uft-av--n? H--- k----- d-- t-- l---------- H-a- k-s-e- d-t t-l l-f-h-v-e-? ------------------------------- Hvad koster det til lufthavnen? 0
Køyr rett fram her, er du snill. L--e--- t--. L------ t--- L-g-u-, t-k- ------------ Ligeud, tak. 0
Køyr til høgre her, er du snill. T-- hø--- h--, tak. T-- h---- h--- t--- T-l h-j-e h-r- t-k- ------------------- Til højre her, tak. 0
Køyr til venstre ved hjørnet, er du snill. Ti-----str--v-d--jør---, -a-. T-- v------ v-- h------- t--- T-l v-n-t-e v-d h-ø-n-t- t-k- ----------------------------- Til venstre ved hjørnet, tak. 0
Eg har det travelt. J-g har tra-l-. J-- h-- t------ J-g h-r t-a-l-. --------------- Jeg har travlt. 0
Eg har god tid. J-g-h------. J-- h-- t--- J-g h-r t-d- ------------ Jeg har tid. 0
Kan du køyre litt saktare? Vær-v-n----a- k-re la--som--re. V-- v----- a- k--- l----------- V-r v-n-i- a- k-r- l-n-s-m-e-e- ------------------------------- Vær venlig at køre langsommere. 0
Kan du stoppe her? V-r-v-------t-s-op-e-he-. V-- v----- a- s----- h--- V-r v-n-i- a- s-o-p- h-r- ------------------------- Vær venlig at stoppe her. 0
Vent litt, er du snill. V-nt--ige -- --eb--k. V--- l--- e- ø------- V-n- l-g- e- ø-e-l-k- --------------------- Vent lige et øjeblik. 0
Eg er straks tilbake. Je---- sn-rt-----ag-. J-- e- s---- t------- J-g e- s-a-t t-l-a-e- --------------------- Jeg er snart tilbage. 0
Kan eg få kvitteringa? Væ- --n--- a- -i-- --g-en--vi-te-i--. V-- v----- a- g--- m-- e- k---------- V-r v-n-i- a- g-v- m-g e- k-i-t-r-n-. ------------------------------------- Vær venlig at give mig en kvittering. 0
Eg har ikkje småpengar. J-- har-i---n små--n-e. J-- h-- i---- s-------- J-g h-r i-g-n s-å-e-g-. ----------------------- Jeg har ingen småpenge. 0
Ver så god, du kan få resten. D-- s--m---- -e-ten-er-ti--di-. D-- s------- r----- e- t-- d--- D-t s-e-m-r- r-s-e- e- t-l d-g- ------------------------------- Det stemmer, resten er til dig. 0
Køyr meg til denne adressa, er du snill. K---m-g t-l den h-- ad-e---. K-- m-- t-- d-- h-- a------- K-r m-g t-l d-n h-r a-r-s-e- ---------------------------- Kør mig til den her adresse. 0
Køyr meg til hotellet, er du snill. Kør --g-------t---t-l. K-- m-- t-- m-- h----- K-r m-g t-l m-t h-t-l- ---------------------- Kør mig til mit hotel. 0
Køyr meg til stranda, er du snill. Kø- -ig-ti------nde-. K-- m-- t-- s-------- K-r m-g t-l s-r-n-e-. --------------------- Kør mig til stranden. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Språkgeni

Dei fleste menneske gledar seg over å kunne lære eit framandspråk. Men det finst menneske som meistrar over 70 språk. Dei kan prate alle desse språka flytande, og skrive dei korrekt. Du kan altså seie at det finst hyperpolyglotte menneske. Fenomenet å vere fleirspråkleg har vore kjent i mange hundre år. Det finst fleire historier om menneske med ei slik gåve. Kor denne gåva kjem frå, er ikkje nøye utforska. I vitskapen finst det til no fleire teoriar. Nokon meiner at hjernen til fleirspråklege har ein annan struktur. Denne skilnaden ser spesielt tydeleg i Brocas område. I dette området i hjernen blir språket til. Hjå fleirspråklege er cellene i dette området annleis oppbygde. Det er mogleg at dei difor kan handsame informasjon betre. Det finst ikkje fleire studiar som kan stadfeste dette. Kanskje har berre ein spesielt høg motivasjon noko å seie. Born lærer framandspråk særs raskt frå andre born. Det er fordi dei gjerne vil vere med i leiken. Dei vil vere ein del av gruppa, og vil kommunisere med andre. Læremeistringa deira avheng dermed av viljen til å bli inkludert. Ein annan teori peikar på at hjernemassen veks når vi lærer. Dermed blir det enklare å lære di meir vi har lært. Språk som er like einannan, er òg lettare å lære. Den som snakkar dansk, kan snøgt lære svensk eller norsk. Mange spørsmål har enno ikkje noko svar. Det som er sikkert, er at intelligens ikkje spelar noko rolle. Mange menneske snakkar mange språk trass lågare intellingens. Men sjølv det største språkgeni treng mykje disiplin. Og det er til trøyst, ikkje sant?
Visste du?
Russisk er et av de språkene som dominerer bokmarkedet. Store verk i verdens litteraturen ble skrevet av russiske forfattere. Det er oversatt veldig mange bøker fra Russisk. Russerne liker også å lese, så oversettere har alltid mye å gjøre. Det er ca. 160 millioner mennesker som har Russisk som morsmål. I tillegg er det mange andre slaviske land som snakker russisk. Med dette er Russisk det mest snakkede språket i Europa. På verdensbasis er det 280 millioner mennesker som snakker Russisk. Russisk er beslektet med Ukrainsk og Hviterussisk. Grammatikken i Russisk er veldig systematisk. Dette er en fordel for folk som liker å tenke analytisk og logisk. Å lære seg Russisk er virkelig verdt det! Det er et viktig språk i vitenskapen, kunsten og teknologien. Og ville det ikke vært fint å kunne lese alle de kjente russiske verkene?