Ordliste

nn Appointment   »   cs Schůzka

24 [tjuefire]

Appointment

Appointment

24 [dvacet čtyři]

Schůzka

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Czech Spel Meir
Rakk du ikkje bussen? Uje--ti -ut-bus? U--- t- a------- U-e- t- a-t-b-s- ---------------- Ujel ti autobus? 0
Eg har venta på deg ein halv time. Č-ka- --Č--a-a----m -a te-- --- ho--ny. Č---- / Č----- j--- n- t--- p-- h------ Č-k-l / Č-k-l- j-e- n- t-b- p-l h-d-n-. --------------------------------------- Čekal / Čekala jsem na tebe půl hodiny. 0
Har du ikkje mobilen med deg? Ne--- ---e-e--ob-l? N---- u s--- m----- N-m-š u s-b- m-b-l- ------------------- Nemáš u sebe mobil? 0
Ver presis neste gong! Př---ě--ři-- p---ně! P----- p---- p------ P-í-t- p-i-ď p-e-n-! -------------------- Příště přijď přesně! 0
Ta drosje neste gong! P---tě--i--ez-i-t--i! P----- s- v---- t---- P-í-t- s- v-z-i t-x-! --------------------- Příště si vezmi taxi! 0
Ta med deg paraply neste gong! Příště si-v-z-i --št-í-! P----- s- v---- d------- P-í-t- s- v-z-i d-š-n-k- ------------------------ Příště si vezmi deštník! 0
I morgon har eg fri. Zítr--mám------. Z---- m-- v----- Z-t-a m-m v-l-o- ---------------- Zítra mám volno. 0
Skal vi møtast i morgon? S-j--me-se z-t-a? S------ s- z----- S-j-e-e s- z-t-a- ----------------- Sejdeme se zítra? 0
Beklagar, eg kan ikkje i morgon. Zít-a--o-už-l -em-h-. Z---- b------ n------ Z-t-a b-h-ž-l n-m-h-. --------------------- Zítra bohužel nemohu. 0
Har du nokon planer i helga? M-š-na víke-- n-co v -l-n-? M-- n- v----- n--- v p----- M-š n- v-k-n- n-c- v p-á-u- --------------------------- Máš na víkend něco v plánu? 0
Eller har du allereie ei avtale? Nebo-má- u---ě-o do-luv-n-? N--- m-- u- n--- d--------- N-b- m-š u- n-c- d-m-u-e-o- --------------------------- Nebo máš už něco domluveno? 0
Eg føreslår at vi treffast i helga. N-vr--j-, -b--hom--e setka-- /--et-al- - vík-nd-. N-------- a------ s- s------ / s------ o v------- N-v-h-j-, a-y-h-m s- s-t-a-i / s-t-a-y o v-k-n-u- ------------------------------------------------- Navrhuji, abychom se setkali / setkaly o víkendu. 0
Skal vi dra på piknik? N-u-ěl-m- pik---? N-------- p------ N-u-ě-á-e p-k-i-? ----------------- Neuděláme piknik? 0
Skal vi reise til stranda? Ne----dem- -a --áž? N--------- n- p---- N-p-j-d-m- n- p-á-? ------------------- Nepojedeme na pláž? 0
Skal vi dra til fjells? N--aj--em- d- -o-? N--------- d- h--- N-z-j-d-m- d- h-r- ------------------ Nezajedeme do hor? 0
Eg hentar deg på kontoret. V--v--n- -ě -----c-lář-. V------- t- z k--------- V-z-e-n- t- z k-n-e-á-e- ------------------------ Vyzvednu tě z kanceláře. 0
Eg hentar deg heime hjå deg. V-zv------ě u t--e -o-a. V------- t- u t--- d---- V-z-e-n- t- u t-b- d-m-. ------------------------ Vyzvednu tě u tebe doma. 0
Eg hentar deg på busstoppet. V--v---- -ě n- ----bus-v- -astáv--. V------- t- n- a--------- z-------- V-z-e-n- t- n- a-t-b-s-v- z-s-á-c-. ----------------------------------- Vyzvednu tě na autobusové zastávce. 0

Tips for å lære framandspråk

Det er alltid slitsamt å lære eit nytt språk. Uttale, grammatikkreglar og ordforråd krev mykje disiplin. Likevel finst det ulike triks som gjer læringa lettare! Fyrst av alt er det viktig å tenkje positivt. Gled deg over det nye språket og over nye røynsler! Kva du byrjar med, er i prinsippet likegyldig. Finn eit emne som du er spesielt interessert i. Det er fornuftig å konsentrere seg fyrst om å høyre og prate. Seinare les og skriv du tekstar. Lag eit system som passar til deg og kvardagen din. Når du lærer adjektiv, kan du gjerne lære dei motsette adjektiva med det same. Eller heng opp plakatar overalt i huset ditt med ord du vil lære. Du kan bruke lydfiler å høyre på når du driv idrett eller køyrer bil. Om du synest eit emne er særleg vanskeleg, stoppar du opp. Ta ein pause, eller lær om noko anna! Slik mistar du ikkje lysten til å lære det nye språket. Det er moro å løyse kryssord på det nye språket. Filmar på framandspråket syter for avveksling. Med framandspråklege aviser lærer du mykje om land og folk. På internett finst det mange øvingar som supplerer bøkene bra. Og finn vener som òg synest det er moro med språk. Ikkje studer nytt stoff for seg sjølv, men alltid i samanheng! Repeter stoffet ofte! På denne måten kan hjernen din få innprenta stoffet betre. Den som har fått nok av teori, bør pakke kofferten sin! For du lærer ikkje språket så snøgt nokon stad som hjå morsmålsbrukarar. På reisa di kan du skrive dagbok over det du lærer. Men det viktigaste er dette: Gje aldri opp!
Visste du?
Koreansk snakkes av omtrent 77 millioner mennesker. Disse menneskene bor i hovedsakelig i Nord- og Sør-Korea. Men det er også Koreanske minoriteter i Kina og Japan. Det er fortsatt debatt om hvilken språkfamilie Koreansk tilhører. Det faktum at Korea er delt i to er også merkbart i språket til de to landene. For eksempel henter Sør-Korea mange ord fra Engelsk. Nordkoreanerne forstår ofte ikke disse ordene. Standardspråk i begge land er basert på dialekter fra sine respektive hovedsteder. En annen ting ved det Koreanske språket er dens nøyaktighet. Språket indikerer for eksempel samlivet til de som snakker sammen. Det er mange høflighetsfraser og mange ulike vilkår for de talende. Den koreanske skriftsystemet er et alfabetisk system. Enkeltbokstaver kombineres som stavelser i imaginære firkanter. Spesielt interessant er konsonanter som fungerer som bilder gjennom sin form. Den viser hvilken posisjon munn, tunge, gane og svelg skal ha i uttalen.