Ordliste

nn Possessive pronouns 1   »   cs Přivlastňovací zájmena 1

66 [sekstiseks / seks og seksti]

Possessive pronouns 1

Possessive pronouns 1

66 [šedesát šest]

Přivlastňovací zájmena 1

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Czech Spel Meir
eg - min j- –--ůj - -o------ůj-/ ----e) j- – m-- / m--- (---- / s----- j- – m-j / m-j- (-v-j / s-o-e- ------------------------------ já – můj / moje (svůj / svoje) 0
Eg finn ikkje nøkkelen min. N--ůž- --jít -v-j -lí-. N----- n---- s--- k---- N-m-ž- n-j-t s-ů- k-í-. ----------------------- Nemůžu najít svůj klíč. 0
Eg finn ikkje billetten min. Ne--ž- n-j-t---ou--íz--nk-. N----- n---- s--- j-------- N-m-ž- n-j-t s-o- j-z-e-k-. --------------------------- Nemůžu najít svou jízdenku. 0
du - din t--–-tv-- --t---e ---ůj-/----j-) t- – t--- / t---- (---- / s----- t- – t-ů- / t-o-e (-v-j / s-o-e- -------------------------------- ty – tvůj / tvoje (svůj / svoje) 0
Har du funne nøkkelen din? Na-----s- sv----lí-? N---- j-- s--- k---- N-š-l j-i s-ů- k-í-? -------------------- Našel jsi svůj klíč? 0
Har du funne billetten din? N-še- -s- -v-u --zde-k-? N---- j-- s--- j-------- N-š-l j-i s-o- j-z-e-k-? ------------------------ Našel jsi svou jízdenku? 0
han - hans on – jeho (svůj - ----e) o- – j--- (---- / s----- o- – j-h- (-v-j / s-o-e- ------------------------ on – jeho (svůj / svoje) 0
Veit du kvar nøkkelen hans er? Neví---kd- -- -eho-k---? N----- k-- j- j--- k---- N-v-š- k-e j- j-h- k-í-? ------------------------ Nevíš, kde je jeho klíč? 0
Veit du kvar billetten hans er? N-víš--kde j- -e----ízd--k-? N----- k-- j- j--- j-------- N-v-š- k-e j- j-h- j-z-e-k-? ---------------------------- Nevíš, kde je jeho jízdenka? 0
ho - hennar o-- –-je-í (s--j-/ -v--e) o-- – j--- (---- / s----- o-a – j-j- (-v-j / s-o-e- ------------------------- ona – její (svůj / svoje) 0
Pengane hennar er borte. Jej--p--í---j-o- p---. J--- p----- j--- p---- J-j- p-n-z- j-o- p-y-. ---------------------- Její peníze jsou pryč. 0
Og kredittkortet hennar er òg borte. A je-- --ed-tn---arta--e--a---p-y-. A j--- k------- k---- j- t--- p---- A j-j- k-e-i-n- k-r-a j- t-k- p-y-. ----------------------------------- A její kreditní karta je také pryč. 0
vi / me - vår my-- --š-/ ---e-(s--j---s-o-e) m- – n-- / n--- (---- / s----- m- – n-š / n-š- (-v-j / s-o-e- ------------------------------ my – náš / naše (svůj / svoje) 0
Bestefaren vår er sjuk. N---děde--k ---n-mo-ný. N-- d------ j- n------- N-š d-d-č-k j- n-m-c-ý- ----------------------- Náš dědeček je nemocný. 0
Men bestemor vår er frisk. Naše-babič-a-je--d-a-á. N--- b------ j- z------ N-š- b-b-č-a j- z-r-v-. ----------------------- Naše babička je zdravá. 0
de - dykkar vy - v-- /-va-e (svů- / -v-j-) v- – v-- / v--- (---- / s----- v- – v-š / v-š- (-v-j / s-o-e- ------------------------------ vy – váš / vaše (svůj / svoje) 0
Kvar er far dykkar? Děti- ----je-váš-ta-ínek? D---- k-- j- v-- t------- D-t-, k-e j- v-š t-t-n-k- ------------------------- Děti, kde je váš tatínek? 0
Kvar er mor dykkar? Dě-i--k-e -- vaše-mam--ka? D---- k-- j- v--- m------- D-t-, k-e j- v-š- m-m-n-a- -------------------------- Děti, kde je vaše maminka? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Kreativt språk

Kreativitet er ein viktig eigenskap i dag. Alle vil vere kreative. Fordi kreative menneske er rekna for å vere intelligente. Språket vårt skal òg vere kreativt. Tidlegare prøvde vi å snakke så korrekt som mogleg. No skal vi snakke så kreativt som mogleg. Reklame og nye media er eit døme på det. Dei viser korleis du kan leike med språk. Dei siste 50 åra har kreativitet vorte mykje viktigare. Til og med forskinga er oppteken av fenomenet. Psykologar, pedagogar og filosofar undersøkjer kreative prosessar. Kreativitet blir definert som evna til å lage noko nytt. Ein kreativ språkbrukar kan altså lage nye språklege former. Det kan vere ord eller grammatiske strukturar. Ved å studere kreativt språk, kan språkforskarar finne ut korleis språket endrar seg. Men ikkje alle menneske forstår nye språklege element. For å forstå kreativt språk, trengst kunnskap. Du må vite korleis språket fungerer. Og du må kjenne til verda språkbrukaren lever i. Berre slik kan du forstå kva språkbrukaren vil seie. Tenåringsslang er eit døme på det. Born og ungdom finn alltid opp nye omgrep. Vaksne forstår ofte ikkje desse orda. Det er no laga ordbøker som forklarer ungdomsspråket. Men dei er oftast utdaterte etter berre ein generasjon! Likevel kan kreativt språk lærast. Instruktørar tilbyr forskjellige kurs for det. Den viktigaste regelen er alltid: aktiver di indre stemme!