Ordliste

nn asking for something   »   cs žádat o něco

74 [syttifire]

asking for something

asking for something

74 [sedmdesát čtyři]

žádat o něco

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Czech Spel Meir
Kan du klyppe håret mitt? M-ž-----i os-říhat vla-y? M----- m- o------- v----- M-ž-t- m- o-t-í-a- v-a-y- ------------------------- Můžete mi ostříhat vlasy? 0
Ikkje for kort, er du snill. Ne--o- nakrátk-----os-m. N- m-- n-------- p------ N- m-c n-k-á-k-, p-o-í-. ------------------------ Ne moc nakrátko, prosím. 0
Litt kortare, er du snill. O n-----r--ší---r-sí-. O n--- k------ p------ O n-c- k-a-š-, p-o-í-. ---------------------- O něco kratší, prosím. 0
Kan du framkalle desse bileta? M----- m---yvol-t -otk-? M----- m- v------ f----- M-ž-t- m- v-v-l-t f-t-y- ------------------------ Můžete mi vyvolat fotky? 0
Bileta er på CD-en. Fo--y--s---n--c--éč-u. F---- j--- n- c------- F-t-y j-o- n- c-d-č-u- ---------------------- Fotky jsou na cédéčku. 0
Bileta er i kameraet. F-t---js---v- foťá--. F---- j--- v- f------ F-t-y j-o- v- f-ť-k-. --------------------- Fotky jsou ve foťáku. 0
Kan du reparere denne klokka? Můžete o-------ty-h------? M----- o------ t- h------- M-ž-t- o-r-v-t t- h-d-n-y- -------------------------- Můžete opravit ty hodinky? 0
Glaset er knust. Sk-íčk---- r---it-. S------ j- r------- S-l-č-o j- r-z-i-é- ------------------- Sklíčko je rozbité. 0
Batteriet er tomt. B--eri------r-zdn-. B------ j- p------- B-t-r-e j- p-á-d-á- ------------------- Baterie je prázdná. 0
Kan du stryke skjorta? Mů-e---v-ž-h--- -u k--il-? M----- v------- t- k------ M-ž-t- v-ž-h-i- t- k-š-l-? -------------------------- Můžete vyžehlit tu košili? 0
Kan du reinse buksa? Můž-t---yči--i- ty k-l-o--? M----- v------- t- k------- M-ž-t- v-č-s-i- t- k-l-o-y- --------------------------- Můžete vyčistit ty kalhoty? 0
Kan du reparere skoa? M-------pr-v-t-ty-bo-y? M----- o------ t- b---- M-ž-t- o-r-v-t t- b-t-? ----------------------- Můžete opravit ty boty? 0
Kan du gje meg fyr? M--et--m---ři-ál--? M----- m- p-------- M-ž-t- m- p-i-á-i-? ------------------- Můžete mi připálit? 0
Har du fyrstikker eller ein lighter? M--e zá-al-- n-b- -ap--o-a-? M--- z------ n--- z--------- M-t- z-p-l-y n-b- z-p-l-v-č- ---------------------------- Máte zápalky nebo zapalovač? 0
Har du eit oskebeger? M--ete-m---ř-n-st--o-e--ík? M----- m- p------ p-------- M-ž-t- m- p-i-é-t p-p-l-í-? --------------------------- Můžete mi přinést popelník? 0
Røykjer du sigarar? Ko-ř----dou----y? K------ d-------- K-u-í-e d-u-n-k-? ----------------- Kouříte doutníky? 0
Røykjer du sigarettar? Kou-ít--ci----t-? K------ c-------- K-u-í-e c-g-r-t-? ----------------- Kouříte cigarety? 0
Røykjer du pipe? Kouř-t--d-mk-? K------ d----- K-u-í-e d-m-u- -------------- Kouříte dýmku? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Læring og lesing

Læring og lesing høyrer saman. Dette gjeld sjølvsagt spesielt når det gjeld å lære framandspråk. Den som vil lære eit nytt språk godt, må lese mange tekstar. Når vi les framandspråkleg litteratur, handsamar vi heile setningar. Hjernen vår lærer ord og grammatikk samanhengande. Det hjelper hjernen til å lagre det nye innhaldet betre. Det er mykje vanskelegare for hjernen å hugse enkeltord. Når vi les, lærer vi kva orda kan tyde. Då utviklar vi ei kjensle for det nye språket. Sjølvsagt bør ikkje den framandspråklege litteraturen vere for vanskeleg. Moderne noveller eller kriminalromanar er ofte underhaldande. Dagsaviser har den fordelen at dei alltid er aktuelle. Barnebøker og teikneseriar eignar seg òg godt for språklæring. Bileta lettar forståinga for det nye språket. Uansett kva litteratur du vel - han bør vere underhaldande! Det tyder at det bør skje mykje i historia, slik at språket er variert. Viss du ikkje finn noko, kan spesielle lærebøker brukast. Det finst mange bøker med lette tekstar for nybyrjarar. Det viktige er at du alltid brukar ei ordbok når du les. Når du ikkje forstår eit ord, bør du slå det opp. Hjernen vår er aktivert når vi les, og lærer snøgt nye ord. For alle ord du ikkje forstår, blir det lagra ei fil. På denne måten kan du gå gjennom ord ofte. Det hjelper òg å merke nye ord med markeringstusj. Neste gong kjenner du att ordet med ein gong. Den som les framandspråk dagleg, vil gjere snøgge framsteg. Det er fordi hjernen lærer snøgt å imitere det nye språket. Det kan hende at du av og til tenkjer på det nye språket...