Ordliste

nn Asking for directions   »   cs Ptáme se na cestu

40 [førti]

Asking for directions

Asking for directions

40 [čtyřicet]

Ptáme se na cestu

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Czech Spel Meir
Orsak! P-o--ňt-! P-------- P-o-i-t-! --------- Promiňte! 0
Kan du hjelpe meg? Mů-e----- -o-oc-? M----- m- p------ M-ž-t- m- p-m-c-? ----------------- Můžete mi pomoci? 0
Finst det ein god restaurant her? Kd---e --d--n----á-d--rá-r----u-ac-? K-- j- t--- n----- d---- r---------- K-e j- t-d- n-j-k- d-b-á r-s-a-r-c-? ------------------------------------ Kde je tady nějaká dobrá restaurace? 0
Gå til vensre ved hjørnet. N-----u z---ět- dole--. N- r--- z------ d------ N- r-h- z-h-ě-e d-l-v-. ----------------------- Na rohu zahněte doleva. 0
Så går du eit stykke rett fram. P-- -ě-te--ousek-ro-ně. P-- b---- k----- r----- P-k b-ž-e k-u-e- r-v-ě- ----------------------- Pak běžte kousek rovně. 0
Så går du hundre meter til høgre. A-p--om běž---sto ----- ---r--a. A p---- b---- s-- m---- d------- A p-t-m b-ž-e s-o m-t-ů d-p-a-a- -------------------------------- A potom běžte sto metrů doprava. 0
Du kan ta bussen òg. Může---j---- --t--us--. M----- j-- i a--------- M-ž-t- j-t i a-t-b-s-m- ----------------------- Můžete jet i autobusem. 0
Du kan ta trikken òg. Můž-t---e- i -ram--jí. M----- j-- i t-------- M-ž-t- j-t i t-a-v-j-. ---------------------- Můžete jet i tramvají. 0
Du kan berre køyre etter meg. Můžete ------ mn--. M----- j-- z- m---- M-ž-t- j-t z- m-o-. ------------------- Můžete jet za mnou. 0
Korleis kjem eg til fotballbanen? J-- se d-st-nu - fo--a-o------tad-ónu? J-- s- d------ k f---------- s-------- J-k s- d-s-a-u k f-t-a-o-é-u s-a-i-n-? -------------------------------------- Jak se dostanu k fotbalovému stadiónu? 0
Gå over brua. P-eje--- přes most! P------- p--- m---- P-e-e-t- p-e- m-s-! ------------------- Přejeďte přes most! 0
Køyr gjennom tunellen. Pr-j---e ---el-m! P------- t------- P-o-e-t- t-n-l-m- ----------------- Projeďte tunelem! 0
Køyr til du kjem til det tredje lyskrysset. J-ď-e ke -ře--mu se-a---u. J---- k- t------ s-------- J-ď-e k- t-e-í-u s-m-f-r-. -------------------------- Jeďte ke třetímu semaforu. 0
Så tek du fyrste vegen til høgre. Potom --boč-e----pr-ní-------a. P---- o------ n- p---- d------- P-t-m o-b-č-e n- p-v-í d-p-a-a- ------------------------------- Potom odbočte na první doprava. 0
Så tek du rett fram i neste krysset. P-k-pro-eďte--------e--l-ž-í křiž----k-. P-- p------- r---- n-------- k---------- P-k p-o-e-t- r-v-ě n-j-l-ž-í k-i-o-a-k-. ---------------------------------------- Pak projeďte rovně nejbližší křižovatku. 0
Orsak, korleis kjem eg til flyplassen? Pr----t-, ----se --s-anu-na -e-i-tě? P-------- j-- s- d------ n- l------- P-o-i-t-, j-k s- d-s-a-u n- l-t-š-ě- ------------------------------------ Promiňte, jak se dostanu na letiště? 0
Det beste er å ta T-banen. N---epší b---, k-yž p--e--t---et---. N------- b---- k--- p------- m------ N-j-e-š- b-d-, k-y- p-j-d-t- m-t-e-. ------------------------------------ Nejlepší bude, když pojedete metrem. 0
Berre ta banen til endestasjonen. Jeďt---a-k-ne---u. J---- n- k-------- J-ď-e n- k-n-č-o-. ------------------ Jeďte na konečnou. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Dyrespråk

Når vi vil uttrykkje oss, brukar vi språket vårt. Dyr har òg eit eige språk. Og dei brukar det akkurat som vi menneske. Det tyder at dei pratar med kvarandre for å utveksle opplysingar. I prinsippet meistrar kvar dyreart eit bestemt språk. Til og med termittar kommuniserer med kvarandre. Når dei er i fare, slår dei kroppane sine mot bakken. Slik åtvarar dei kvarandre. Andre dyreartar pip når fiendar nærmar seg. Bier pratar med kvarandre når dei dansar. Dermed viser dei andre bier kor det finst mat. Kvalar lagar lydar som kan høyrast 5000 kilometer unna. Dei kommuniserer med kvarandre med spesielle songar. Hjå elefantane finst det òg forskjellige akustiske signal. Men menneska kan ikkje høyre dei. Dei fleste dyrespråka er særs kompliserte. Dei inneheld ein kombinasjon av ulike teikn. Dei brukar akustiske, kjemiske og optiske signal. Dessutan brukar dyra ulike rørsler. Til no har menneska lært språket til husdyra sine. Vi skjønar når hundar er glade. Og vi forstår når kattar vil vere åleine. Men hundar og kattar pratar heilt ulike språk. Fleire teikn er til og med heilt motsette. Vi trudde lenge at desse to dyra rett og slett ikkje likte kvarandre. Men dei berre misforstår kvarandre. Det førte til problem mellom hundar og kattar. Så dyra kjempar òg mot misforståingar...
Visste du?
Serbisk er morsmål for omtrent 12 millioner mennesker. De fleste av disse bor i Serbia og andre land i Sørøst-Europa. Serbisk er et Sør-slavisk språk. Det er nært beslektet med Kroatisk og Bosnisk. Grammatikken og ordforrådet er svært likt. Det er ingen problemer for Serbere, Kroatere og Bosniere å snakke sammen. Det Serbiske alfabetet har 30 bokstaver. Hver og en bokstav har sin unike uttalelse. Det er paralleller til tradisjonelle tonespråk. For eksempel i Kinesisk endrer ord mening ut i fra tonefallet. Noe av det samme gjelder Serbisk. Men I dette tilfellet er det bare på tonehøyden av aksent stavelser som spiller en rolle. Den svært bøyelige språkkulturen er et kjennetegn på Serbisk. Dette vil si at substantiver, verb, adjektiv og pronomen alltid blir bøyd. Hvis du er interessert i grammatiske strukturer, bør du definitivt lære deg Serbisk!