Ordliste

nn Asking for directions   »   be Пытацца пра дарогу

40 [førti]

Asking for directions

Asking for directions

40 [сорак]

40 [sorak]

Пытацца пра дарогу

[Pytatstsa pra darogu]

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Belarusian Spel Meir
Orsak! П---а--е! П-------- П-а-а-ц-! --------- Прабачце! 0
P--ba---s-! P---------- P-a-a-h-s-! ----------- Prabachtse!
Kan du hjelpe meg? Не -а-лі б----мн---а-----? Н- м---- б В- м-- п------- Н- м-г-і б В- м-е п-м-г-ы- -------------------------- Не маглі б Вы мне памагчы? 0
N- magl--b-Vy--ne-p-m---hy? N- m---- b V- m-- p-------- N- m-g-і b V- m-e p-m-g-h-? --------------------------- Ne maglі b Vy mne pamagchy?
Finst det ein god restaurant her? Дз--ту- --ц- -о-р--рэ-т-р-н? Д-- т-- ё--- д---- р-------- Д-е т-т ё-ц- д-б-ы р-с-а-а-? ---------------------------- Дзе тут ёсць добры рэстаран? 0
D-e t-- -o--s’ dobr-----t-r--? D-- t-- y----- d---- r-------- D-e t-t y-s-s- d-b-y r-s-a-a-? ------------------------------ Dze tut yosts’ dobry restaran?
Gå til vensre ved hjørnet. Па-яр---- -- --- н---в-. П-------- з- р-- н------ П-в-р-і-е з- р-г н-л-в-. ------------------------ Павярніце за рог налева. 0
Pav-a-n-tse z--r-g--al-va. P---------- z- r-- n------ P-v-a-n-t-e z- r-g n-l-v-. -------------------------- Pavyarnіtse za rog naleva.
Så går du eit stykke rett fram. П-ты--т---і п-айд-----пра-а. П---- т---- п-------- п----- П-т-м т-о-і п-а-д-і-е п-а-а- ---------------------------- Потым трохі прайдзіце прама. 0
P---- t-okh- -ray----se -ra-a. P---- t----- p--------- p----- P-t-m t-o-h- p-a-d-і-s- p-a-a- ------------------------------ Potym trokhі praydzіtse prama.
Så går du hundre meter til høgre. По-----вяр--це-на-р-в--- -р--дз------- м---а-. П---- з------- н------ і п-------- с-- м------ П-т-м з-я-н-ц- н-п-а-а і п-а-д-і-е с-о м-т-а-. ---------------------------------------------- Потым звярніце направа і прайдзіце сто метраў. 0
P-tym--v-a-------n-------- p---dz---- -t- me---u. P---- z--------- n------ і p--------- s-- m------ P-t-m z-y-r-і-s- n-p-a-a і p-a-d-і-s- s-o m-t-a-. ------------------------------------------------- Potym zvyarnіtse naprava і praydzіtse sto metrau.
Du kan ta bussen òg. Т-к--ма-В- ----це--есці на--ўт--у-. Т------ В- м----- с---- н- а------- Т-к-а-а В- м-ж-ц- с-с-і н- а-т-б-с- ----------------------------------- Таксама Вы можаце сесці на аўтобус. 0
Ta--am- -----zh-----se-tsі-n- aut-b--. T------ V- m------- s----- n- a------- T-k-a-a V- m-z-a-s- s-s-s- n- a-t-b-s- -------------------------------------- Taksama Vy mozhatse sestsі na autobus.
Du kan ta trikken òg. Таксам--В--м-ж--- с---і -а--ра-вай. Т------ В- м----- с---- н- т------- Т-к-а-а В- м-ж-ц- с-с-і н- т-а-в-й- ----------------------------------- Таксама Вы можаце сесці на трамвай. 0
Taksa---Vy -o-h--s- -est---na -r-m-ay. T------ V- m------- s----- n- t------- T-k-a-a V- m-z-a-s- s-s-s- n- t-a-v-y- -------------------------------------- Taksama Vy mozhatse sestsі na tramvay.
Du kan berre køyre etter meg. Так-ама-В- ---а------ст- п-ае-аць -- --ой. Т------ В- м----- п----- п------- з- м---- Т-к-а-а В- м-ж-ц- п-о-т- п-а-х-ц- з- м-о-. ------------------------------------------ Таксама Вы можаце проста праехаць за мной. 0
T--s--- ---m--hatse---o-t- -r---hats---------. T------ V- m------- p----- p--------- z- m---- T-k-a-a V- m-z-a-s- p-o-t- p-a-k-a-s- z- m-o-. ---------------------------------------------- Taksama Vy mozhatse prosta praekhats’ za mnoy.
Korleis kjem eg til fotballbanen? Я--м-е---а-сц-----ф---ол-на-а -т--ыён-? Я- м-- п------ д- ф---------- с-------- Я- м-е п-а-с-і д- ф-т-о-ь-а-а с-а-ы-н-? --------------------------------------- Як мне прайсці да футбольнага стадыёна? 0
Ya- m-e---ay-t-- d- f--b-----g- -t-dy---? Y-- m-- p------- d- f---------- s-------- Y-k m-e p-a-s-s- d- f-t-o-’-a-a s-a-y-n-? ----------------------------------------- Yak mne praystsі da futbol’naga stadyena?
Gå over brua. Пе--й---ц- --а----ст! П--------- п--- м---- П-р-й-з-ц- п-а- м-с-! --------------------- Перайдзіце праз мост! 0
Per-yd----e-pr-- mo--! P---------- p--- m---- P-r-y-z-t-e p-a- m-s-! ---------------------- Peraydzіtse praz most!
Køyr gjennom tunellen. Пр-ед-ьце праз -у-эль! П-------- п--- т------ П-а-д-ь-е п-а- т-н-л-! ---------------------- Праедзьце праз тунэль! 0
Pr-ed--t-e p--- t-ne--! P--------- p--- t------ P-a-d-’-s- p-a- t-n-l-! ----------------------- Praedz’tse praz tunel’!
Køyr til du kjem til det tredje lyskrysset. Праед-ь-е да-т-э-яга ----лафора. П-------- д- т------ с---------- П-а-д-ь-е д- т-э-я-а с-я-л-ф-р-. -------------------------------- Праедзьце да трэцяга святлафора. 0
P-a--z--s- d--tr-----ga-s--a-l-fo-a. P--------- d- t-------- s----------- P-a-d-’-s- d- t-e-s-a-a s-y-t-a-o-a- ------------------------------------ Praedz’tse da tretsyaga svyatlafora.
Så tek du fyrste vegen til høgre. По-ы- ---рн----н- п--ш-- ----роце --п-ава. П---- з------- н- п----- п------- н------- П-т-м з-я-н-ц- н- п-р-ы- п-в-р-ц- н-п-а-а- ------------------------------------------ Потым звярніце на першым павароце направа. 0
Po----z-y--nі---------------pa-ar--se------v-. P---- z--------- n- p------ p-------- n------- P-t-m z-y-r-і-s- n- p-r-h-m p-v-r-t-e n-p-a-a- ---------------------------------------------- Potym zvyarnіtse na pershym pavarotse naprava.
Så tek du rett fram i neste krysset. По----п-а--з--- на-п--ст -а--у--а--с-рыжа-анне. П---- п-------- н------- н-------- с----------- П-т-м п-а-д-ь-е н-ў-р-с- н-с-у-н-е с-р-ж-в-н-е- ----------------------------------------------- Потым праедзьце наўпрост наступнае скрыжаванне. 0
P--y- -r---z’--e nau-r-s----s--p--e-s-r--hava--e. P---- p--------- n------- n-------- s------------ P-t-m p-a-d-’-s- n-u-r-s- n-s-u-n-e s-r-z-a-a-n-. ------------------------------------------------- Potym praedz’tse nauprost nastupnae skryzhavanne.
Orsak, korleis kjem eg til flyplassen? П-а-у пр-ба-э-ня--як -не т--п----у-аэ-ап-р-? П---- п---------- я- м-- т------ у а-------- П-а-у п-а-а-э-н-, я- м-е т-а-і-ь у а-р-п-р-? -------------------------------------------- Прашу прабачэння, як мне трапіць у аэрапорт? 0
Pr---- p-abac--n-y-- ----mne t-a-і--’-u--e----r-? P----- p------------ y-- m-- t------- u a-------- P-a-h- p-a-a-h-n-y-, y-k m-e t-a-і-s- u a-r-p-r-? ------------------------------------------------- Prashu prabachennya, yak mne trapіts’ u aeraport?
Det beste er å ta T-banen. На-л--- п--ед-ьце н- -етро. Н------ п-------- н- м----- Н-й-е-ш п-а-д-ь-е н- м-т-о- --------------------------- Найлепш праедзьце на метро. 0
Nay-ep-h -r----’-se n- me---. N------- p--------- n- m----- N-y-e-s- p-a-d-’-s- n- m-t-o- ----------------------------- Naylepsh praedz’tse na metro.
Berre ta banen til endestasjonen. Про--а п--ед--це да к-н-авой--та--ы-. П----- п-------- д- к------- с------- П-о-т- п-а-д-ь-е д- к-н-а-о- с-а-ц-і- ------------------------------------- Проста праедзьце да канцавой станцыі. 0
P-os-- -rae--’-s- d- ka-t-av-----a--s--. P----- p--------- d- k-------- s-------- P-o-t- p-a-d-’-s- d- k-n-s-v-y s-a-t-y-. ---------------------------------------- Prosta praedz’tse da kantsavoy stantsyі.

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Dyrespråk

Når vi vil uttrykkje oss, brukar vi språket vårt. Dyr har òg eit eige språk. Og dei brukar det akkurat som vi menneske. Det tyder at dei pratar med kvarandre for å utveksle opplysingar. I prinsippet meistrar kvar dyreart eit bestemt språk. Til og med termittar kommuniserer med kvarandre. Når dei er i fare, slår dei kroppane sine mot bakken. Slik åtvarar dei kvarandre. Andre dyreartar pip når fiendar nærmar seg. Bier pratar med kvarandre når dei dansar. Dermed viser dei andre bier kor det finst mat. Kvalar lagar lydar som kan høyrast 5000 kilometer unna. Dei kommuniserer med kvarandre med spesielle songar. Hjå elefantane finst det òg forskjellige akustiske signal. Men menneska kan ikkje høyre dei. Dei fleste dyrespråka er særs kompliserte. Dei inneheld ein kombinasjon av ulike teikn. Dei brukar akustiske, kjemiske og optiske signal. Dessutan brukar dyra ulike rørsler. Til no har menneska lært språket til husdyra sine. Vi skjønar når hundar er glade. Og vi forstår når kattar vil vere åleine. Men hundar og kattar pratar heilt ulike språk. Fleire teikn er til og med heilt motsette. Vi trudde lenge at desse to dyra rett og slett ikkje likte kvarandre. Men dei berre misforstår kvarandre. Det førte til problem mellom hundar og kattar. Så dyra kjempar òg mot misforståingar...
Visste du?
Serbisk er morsmål for omtrent 12 millioner mennesker. De fleste av disse bor i Serbia og andre land i Sørøst-Europa. Serbisk er et Sør-slavisk språk. Det er nært beslektet med Kroatisk og Bosnisk. Grammatikken og ordforrådet er svært likt. Det er ingen problemer for Serbere, Kroatere og Bosniere å snakke sammen. Det Serbiske alfabetet har 30 bokstaver. Hver og en bokstav har sin unike uttalelse. Det er paralleller til tradisjonelle tonespråk. For eksempel i Kinesisk endrer ord mening ut i fra tonefallet. Noe av det samme gjelder Serbisk. Men I dette tilfellet er det bare på tonehøyden av aksent stavelser som spiller en rolle. Den svært bøyelige språkkulturen er et kjennetegn på Serbisk. Dette vil si at substantiver, verb, adjektiv og pronomen alltid blir bøyd. Hvis du er interessert i grammatiske strukturer, bør du definitivt lære deg Serbisk!