Ordliste

nn Adjectives 3   »   sr Придеви 3

80 [åtti]

Adjectives 3

Adjectives 3

80 [осамдесет]

80 [osamdeset]

Придеви 3

[Pridevi 3]

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Serbian Spel Meir
Ho har ein hund. О-- има -с-. О-- и-- п--- О-а и-а п-а- ------------ Она има пса. 0
On---m-----. O-- i-- p--- O-a i-a p-a- ------------ Ona ima psa.
Hunden er stor. П-с--е-в-л-к. П-- ј- в----- П-с ј- в-л-к- ------------- Пас је велик. 0
Pas-j--v---k. P-- j- v----- P-s j- v-l-k- ------------- Pas je velik.
Ho har ein stor hund. О-а-и---в--и----п--. О-- и-- в------ п--- О-а и-а в-л-к-г п-а- -------------------- Она има великог пса. 0
On---m--vel-k-- -sa. O-- i-- v------ p--- O-a i-a v-l-k-g p-a- -------------------- Ona ima velikog psa.
Ho har eit hus. Он---м------. О-- и-- к---- О-а и-а к-ћ-. ------------- Она има кућу. 0
O-- -m----c-u. O-- i-- k----- O-a i-a k-c-u- -------------- Ona ima kuću.
Huset er lite. Ку-а ј- м---. К--- ј- м---- К-ћ- ј- м-л-. ------------- Кућа је мала. 0
K-c-- j---al-. K---- j- m---- K-c-a j- m-l-. -------------- Kuća je mala.
Ho har eit lite hus. Он- -м- -алу к--у. О-- и-- м--- к---- О-а и-а м-л- к-ћ-. ------------------ Она има малу кућу. 0
On----a---l--k-ć-. O-- i-- m--- k----- O-a i-a m-l- k-c-u- ------------------- Ona ima malu kuću.
Han bur på hotell. Он с-ан-је-- х-телу. О- с------ у х------ О- с-а-у-е у х-т-л-. -------------------- Он станује у хотелу. 0
On--t----e u-h-t-l-. O- s------ u h------ O- s-a-u-e u h-t-l-. -------------------- On stanuje u hotelu.
Hotellet er billeg. Х-те---- је-т--. Х---- ј- ј------ Х-т-л ј- ј-ф-и-. ---------------- Хотел је јефтин. 0
Ho-el----jef---. H---- j- j------ H-t-l j- j-f-i-. ---------------- Hotel je jeftin.
Han bur på eit billeg hotell. О- -та---е - ------ом-х-т---. О- с------ у ј------- х------ О- с-а-у-е у ј-ф-и-о- х-т-л-. ----------------------------- Он станује у јефтином хотелу. 0
O----a--je u --fti-om ---e-u. O- s------ u j------- h------ O- s-a-u-e u j-f-i-o- h-t-l-. ----------------------------- On stanuje u jeftinom hotelu.
Han har ein bil. О- --а-а-то. О- и-- а---- О- и-а а-т-. ------------ Он има ауто. 0
On im- -uto. O- i-- a---- O- i-a a-t-. ------------ On ima auto.
Bilen er dyr. Ауто -е-ск---. А--- ј- с----- А-т- ј- с-у-о- -------------- Ауто је скупо. 0
A-to j- ---po. A--- j- s----- A-t- j- s-u-o- -------------- Auto je skupo.
Han har ein dyr bil. О- има ---по -у--. О- и-- с---- а---- О- и-а с-у-о а-т-. ------------------ Он има скупо ауто. 0
On-i-a---up---u--. O- i-- s---- a---- O- i-a s-u-o a-t-. ------------------ On ima skupo auto.
Han les ein roman. О---и-а -о--н. О- ч--- р----- О- ч-т- р-м-н- -------------- Он чита роман. 0
On-či-a-ro--n. O- č--- r----- O- č-t- r-m-n- -------------- On čita roman.
Romanen er keisam. Р---н--е-до--да-. Р---- ј- д------- Р-м-н ј- д-с-д-н- ----------------- Роман је досадан. 0
Rom-- -e do-ada-. R---- j- d------- R-m-n j- d-s-d-n- ----------------- Roman je dosadan.
Han les ein keisam roman. О- -и-а --сад-- р-ман. О- ч--- д------ р----- О- ч-т- д-с-д-н р-м-н- ---------------------- Он чита досадан роман. 0
On -ita d-sa-a---o---. O- č--- d------ r----- O- č-t- d-s-d-n r-m-n- ---------------------- On čita dosadan roman.
Ho ser på ein film. Он- гледа филм. О-- г---- ф---- О-а г-е-а ф-л-. --------------- Она гледа филм. 0
O-a---e-a--ilm. O-- g---- f---- O-a g-e-a f-l-. --------------- Ona gleda film.
Filmen er spennande. Ф----ј--у-б---и-. Ф--- ј- у-------- Ф-л- ј- у-б-д-и-. ----------------- Филм је узбудљив. 0
Fil--j---zbud-j--. F--- j- u--------- F-l- j- u-b-d-j-v- ------------------ Film je uzbudljiv.
Ho ser på ein spennande film. Она --еда --буд--в--и-м. О-- г---- у------- ф---- О-а г-е-а у-б-д-и- ф-л-. ------------------------ Она гледа узбудљив филм. 0
On----ed- u------i--fil-. O-- g---- u-------- f---- O-a g-e-a u-b-d-j-v f-l-. ------------------------- Ona gleda uzbudljiv film.

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Det akademiske språket

Akademisk språk eller vitskapsspråk er eit språk for seg sjølv. Det blir brukt til faglege diskusjonar. Det blir også brukt i vitskaplege utgjevingar. Tidlegare fanst det einskaplege akademiske språk. I Europa dominerte latin i lange tider vitskapen. I dag er derimot engelsk det viktigaste akademiske språket. Akademiske språk er ein type fagspråk. Dei inneheld særs mange spesielle omgrep. Det viktigaste kjenneteiknet er normering og formalisering. Nokre seier at vitskapsfolk pratar uforståeleg med vilje. Når noko er komplisert, verkar det meir intelligent. Men akademia er oppteken av sanning. Så dei burde bruke eit nøytralt språk. Det er ikkje rom for retoriske element eller vage flosklar. Likevel finst det mange døme på overdrive vanskeleg språk. Og det ser ut som vanskeleg språk fascinerer menneske! Studiar stadfestar at vi stolar meir på vanskeleg språk. Forsøkspersonar måtte svare på nokre spørsmål. Der måtte dei velje mellom fleire svar. Nokre svar var enkelt formulert, andre særs vanskeleg. Dei fleste forsøkspersonane valde det vanskelege svaret. Men det gav inga meining i det heile! Forsøkspersonane lét seg blende av språket. Sjølv om innhaldet var meiningslaust, vart dei imponerte av forma. Men det er inga kunst å skrive innvikla. Du kan lære korleis du skal pakke enkelt innhald inn i vanskeleg språk. Å uttrykkje vanskelege saker på ein enkel måte, er derimot ikkje så lett. Så nokre gonger er det enkle det verkeleg vanskelege...