Fraseboek

af Vrae vra 2   »   mk Поставување прашања 2

63 [drie en sestig]

Vrae vra 2

Vrae vra 2

63 [шеесет и три]

63 [shyeyesyet i tri]

Поставување прашања 2

[Postavoovaњye prashaњa 2]

Kies hoe jy die vertaling wil sien:   
Afrikaans Masedonies Speel Meer
Ek het ’n stokperdjie. Ј-с-им-м хо-и. Ј-- и--- х---- Ј-с и-а- х-б-. -------------- Јас имам хоби. 0
Јas-im---k-obi. Ј-- i--- k----- Ј-s i-a- k-o-i- --------------- Јas imam khobi.
Ek speel tennis. Ј-с----а- -ен--. Ј-- и---- т----- Ј-с и-р-м т-н-с- ---------------- Јас играм тенис. 0
Јas--g-ra- t-e-is. Ј-- i----- t------ Ј-s i-u-a- t-e-i-. ------------------ Јas iguram tyenis.
Waar is ’n tennisbaan? К-де --а иг--л--т--за--ени-? К--- и-- и-------- з- т----- К-д- и-а и-р-л-ш-е з- т-н-с- ---------------------------- Каде има игралиште за тенис? 0
Kadye --a--g-rali----- za tyen-s? K---- i-- i----------- z- t------ K-d-e i-a i-u-a-i-h-y- z- t-e-i-? --------------------------------- Kadye ima iguralishtye za tyenis?
Het jy ’n stokperdjie? Им-ш-ли-----? И--- л- х---- И-а- л- х-б-? ------------- Имаш ли хоби? 0
Im-s--l------i? I---- l- k----- I-a-h l- k-o-i- --------------- Imash li khobi?
Ek speel sokker. Ј-- и-рам --д--л. Ј-- и---- ф------ Ј-с и-р-м ф-д-а-. ----------------- Јас играм фудбал. 0
Јas -guram food-a-. Ј-- i----- f------- Ј-s i-u-a- f-o-b-l- ------------------- Јas iguram foodbal.
Waar is ’n sokkerveld? Ка-е има --дба-ско ---а-и---? К--- и-- ф-------- и--------- К-д- и-а ф-д-а-с-о и-р-л-ш-е- ----------------------------- Каде има фудбалско игралиште? 0
Ka--e---- fo---al--- ig-r-l--ht--? K---- i-- f--------- i------------ K-d-e i-a f-o-b-l-k- i-u-a-i-h-y-? ---------------------------------- Kadye ima foodbalsko iguralishtye?
My arm is seer. Ме --л- р--а-а. М- б--- р------ М- б-л- р-к-т-. --------------- Ме боли раката. 0
Mye bol---a-ata. M-- b--- r------ M-e b-l- r-k-t-. ---------------- Mye boli rakata.
My voet en my hand is ook seer. М- бо-и-ст-п-л--- ---ака-а ис-о -ака. М- б--- с-------- и р----- и--- т---- М- б-л- с-о-а-о-о и р-к-т- и-т- т-к-. ------------------------------------- Ме боли стопалото и раката исто така. 0
My--boli -to-alot--i r-kata --to--aka. M-- b--- s-------- i r----- i--- t---- M-e b-l- s-o-a-o-o i r-k-t- i-t- t-k-. -------------------------------------- Mye boli stopaloto i rakata isto taka.
Waar is ’n dokter? К-д- -ма докто-? К--- и-- д------ К-д- и-а д-к-о-? ---------------- Каде има доктор? 0
K---e ----do--or? K---- i-- d------ K-d-e i-a d-k-o-? ----------------- Kadye ima doktor?
Ek het ’n motor. Ја--им-м авт-----л. Ј-- и--- а--------- Ј-с и-а- а-т-м-б-л- ------------------- Јас имам автомобил. 0
Ј-- i-a----to-----. Ј-- i--- a--------- Ј-s i-a- a-t-m-b-l- ------------------- Јas imam avtomobil.
Ek het ook ’n motorfiets. Ј-с исто-т-ка и--м-и-м--о-. Ј-- и--- т--- и--- и м----- Ј-с и-т- т-к- и-а- и м-т-р- --------------------------- Јас исто така имам и мотор. 0
Јa--i-t- ---- ---m-i mo-or. Ј-- i--- t--- i--- i m----- Ј-s i-t- t-k- i-a- i m-t-r- --------------------------- Јas isto taka imam i motor.
Waar is ’n parkeerarea? К-де и-----р--р-лиш-е? К--- и-- п------------ К-д- и-а п-р-и-а-и-т-? ---------------------- Каде има паркиралиште? 0
Kady--i---p-rk--a-is----? K---- i-- p-------------- K-d-e i-a p-r-i-a-i-h-y-? ------------------------- Kadye ima parkiralishtye?
Ek het ’n trui. Ј-с-имам ----вер. Ј-- и--- п------- Ј-с и-а- п-л-в-р- ----------------- Јас имам пуловер. 0
Јas-i-am-p---o-ye-. Ј-- i--- p--------- Ј-s i-a- p-o-o-y-r- ------------------- Јas imam poolovyer.
Ek het ook ’n baadjie en ’n paar jeans. Ј-с-исто--а----ма- ---на-- --н- ---мер--. Ј-- и--- т--- и--- ј---- и е--- ф-------- Ј-с и-т- т-к- и-а- ј-к-а и е-н- ф-р-е-к-. ----------------------------------------- Јас исто така имам јакна и едни фармерки. 0
Јa--is---ta-a -mam -ak------e-----ar-y-rk-. Ј-- i--- t--- i--- ј---- i y---- f--------- Ј-s i-t- t-k- i-a- ј-k-a i y-d-i f-r-y-r-i- ------------------------------------------- Јas isto taka imam јakna i yedni farmyerki.
Waar is die wasmasjien? К-де---а-машина-з- пе-ење --ишта? К--- и-- м----- з- п----- а------ К-д- и-а м-ш-н- з- п-р-њ- а-и-т-? --------------------------------- Каде има машина за перење алишта? 0
Ka--------mas--n---a-p-eryeњy--al--h-a? K---- i-- m------ z- p-------- a------- K-d-e i-a m-s-i-a z- p-e-y-њ-e a-i-h-a- --------------------------------------- Kadye ima mashina za pyeryeњye alishta?
Ek het ’n bord. Ја---мам ---и-а. Ј-- и--- ч------ Ј-с и-а- ч-н-ј-. ---------------- Јас имам чинија. 0
Ј-s -m-m -h-----. Ј-- i--- c------- Ј-s i-a- c-i-i-a- ----------------- Јas imam chiniјa.
Ek het ’n mes, ’n vurk en ’n lepel. Ја- има--но-,-в-------и------а. Ј-- и--- н--- в------ и л------ Ј-с и-а- н-ж- в-л-ш-а и л-ж-ц-. ------------------------------- Јас имам нож, вилушка и лажица. 0
Ј-s ---m --ʐ-----ooshk----la----a. Ј-- i--- n--- v-------- i l------- Ј-s i-a- n-ʐ- v-l-o-h-a i l-ʐ-t-a- ---------------------------------- Јas imam noʐ, vilooshka i laʐitza.
Waar is die sout en peper? К----се--о-т- и би-е---? К--- с- с---- и б------- К-д- с- с-л-а и б-б-р-т- ------------------------ Каде се солта и биберот? 0
Ka--e s---so-ta---biby--o-? K---- s-- s---- i b-------- K-d-e s-e s-l-a i b-b-e-o-? --------------------------- Kadye sye solta i bibyerot?

Liggame reageer op spraak

Taal word in ons brein verwerk. Wanneer ons luister of lees, is ons brein aktief. Dit kan met verskillende metodes gemeet word. Maar dis nie net ons brein wat op taalkundige stimulering reageer nie. Onlangse studies wys dat spraak ook ons liggaam aktiveer. Ons liggaam werk wanneer dit seker woorde hoor of lees. Dis veral met woorde wat liggaamlike reaksies beskryf. Die woord glimlag is ’n goeie voorbeeld. Wanneer ons dié woord lees, beweeg ons “glimlagspier”. Ook negatiewe woorde het ’n meetbare uitwerking. Een voorbeeld hiervan is die woord pyn . Ons liggaam wys ’n klein pynreaksie wanneer ons dit lees. ’n Mens kan sê ons boots na wat ons lees of hoor. Hoe lewendiger die taal is, hoe sterker reageer ons daarop. Gevolglik is daar ’n sterk reaksie op ’n presiese beskrywing. Vir een studie is die liggaam se aktiwiteit gemeet. Verskillende woorde is vir proefkonyne gewys. Daar was positiewe en negatiewe woorde. Tydens die toets het die proefkonyne se gesigsuitdrukkings ook verander. Die bewegings van die mond en voorkop het gewissel. Dit bewys dat taal ’n groot uitwerking op ons het. Woorde is meer as net ’n kommunikasiemiddel. Ons brein vertaal spraak in lyftaal. Presies hoe dit werk, is nog nie nagevors nie. Die resultaat van die studie kan dalk gevolge hê. Dokters praat oor die beste behandeling vir pasiënte. Want baie siek mense moet ’n lang skof terapie ondergaan. En daarin word baie gepraat…