Konverzační příručka

cs Spojky 1   »   da Konjunktioner 1

94 [devadesát čtyři]

Spojky 1

Spojky 1

94 [fireoghalvfems]

Konjunktioner 1

Vyberte, jak chcete překlad zobrazit:   
čeština dánština Poslouchat Více
Počkej, až přestane pršet. V---, t-l r-gn-- h-l-e- o-. Vent, til regnen holder op. V-n-, t-l r-g-e- h-l-e- o-. --------------------------- Vent, til regnen holder op. 0
Počkej, až budu hotov / hotová. Vent, -----eg-e- ---dig. Vent, til jeg er færdig. V-n-, t-l j-g e- f-r-i-. ------------------------ Vent, til jeg er færdig. 0
Počkej, až přijde zpátky. V---, --l--an-----er ---b-g-. Vent, til han kommer tilbage. V-n-, t-l h-n k-m-e- t-l-a-e- ----------------------------- Vent, til han kommer tilbage. 0
Čekám, až mi uschnou vlasy. Je----n---, --l-mi--hår er ----. Jeg venter, til mit hår er tørt. J-g v-n-e-, t-l m-t h-r e- t-r-. -------------------------------- Jeg venter, til mit hår er tørt. 0
Čekám, až ten film skončí. J-g--e-ter- t-- -il-e- er -o--i. Jeg venter, til filmen er forbi. J-g v-n-e-, t-l f-l-e- e- f-r-i- -------------------------------- Jeg venter, til filmen er forbi. 0
Čekám, až bude na semaforu zelená. Jeg ven-e-, -i--lyse- -kifter t-l-grøn-. Jeg venter, til lyset skifter til grønt. J-g v-n-e-, t-l l-s-t s-i-t-r t-l g-ø-t- ---------------------------------------- Jeg venter, til lyset skifter til grønt. 0
Kdy pojedeš na dovolenou? H---når re-ser -u-på fe-ie? Hvornår rejser du på ferie? H-o-n-r r-j-e- d- p- f-r-e- --------------------------- Hvornår rejser du på ferie? 0
Ještě před letními prázdninami? Al--re-e-f-r--o--erf-ri-n? Allerede før sommerferien? A-l-r-d- f-r s-m-e-f-r-e-? -------------------------- Allerede før sommerferien? 0
Ano, ještě než začnou letní prázdniny. Ja,--l--red---ø- s-m--r-e--e- b---nd--. Ja, allerede før sommerferien begynder. J-, a-l-r-d- f-r s-m-e-f-r-e- b-g-n-e-. --------------------------------------- Ja, allerede før sommerferien begynder. 0
Oprav tu střechu, než začne zima. R-p---r-t-g--- f-r---nte-e- -e-y-d--. Reparer taget, før vinteren begynder. R-p-r-r t-g-t- f-r v-n-e-e- b-g-n-e-. ------------------------------------- Reparer taget, før vinteren begynder. 0
Umyj si ruce, než si sedneš ke stolu. V--k ---e -æn-e-,-før d---ætte--d-g---l -o-ds. Vask dine hænder, før du sætter dig til bords. V-s- d-n- h-n-e-, f-r d- s-t-e- d-g t-l b-r-s- ---------------------------------------------- Vask dine hænder, før du sætter dig til bords. 0
Zavři okno, než půjdeš ven. Luk--i---e-,-fø- -u-går u-. Luk vinduet, før du går ud. L-k v-n-u-t- f-r d- g-r u-. --------------------------- Luk vinduet, før du går ud. 0
Kdy přijdeš domů? H-o-n-r kom--r d----e-? Hvornår kommer du hjem? H-o-n-r k-m-e- d- h-e-? ----------------------- Hvornår kommer du hjem? 0
Po vyučování? Ef--r -n--r-i----g-n? Efter undervisningen? E-t-r u-d-r-i-n-n-e-? --------------------- Efter undervisningen? 0
Ano, poté, co skončí vyučování. Ja,-e---r-----rv---inge-----f----. Ja, efter undervisningen er forbi. J-, e-t-r u-d-r-i-n-n-e- e- f-r-i- ---------------------------------- Ja, efter undervisningen er forbi. 0
Poté, co se mu stal úraz, už nemohl pracovat. Eft-r -an var--e--- en-----ke- ---ne -an i-ke ---ejd--me--. Efter han var med i en ulykke, kunne han ikke arbejde mere. E-t-r h-n v-r m-d i e- u-y-k-, k-n-e h-n i-k- a-b-j-e m-r-. ----------------------------------------------------------- Efter han var med i en ulykke, kunne han ikke arbejde mere. 0
Poté, co přišel o práci, odešel do Ameriky. Ef--- -t---- h--------t-t --- a--ej-e,-to- han---l--m--i--. Efter at han havde mistet sit arbejde, tog han til Amerika. E-t-r a- h-n h-v-e m-s-e- s-t a-b-j-e- t-g h-n t-l A-e-i-a- ----------------------------------------------------------- Efter at han havde mistet sit arbejde, tog han til Amerika. 0
Poté, co odešel do Ameriky, zbohatnul. Efte--a- h-n--ar --j-t til --e-i----bl-- -an---g. Efter at han var rejst til Amerika, blev han rig. E-t-r a- h-n v-r r-j-t t-l A-e-i-a- b-e- h-n r-g- ------------------------------------------------- Efter at han var rejst til Amerika, blev han rig. 0

Jak se naučit dva jazyky najednou

Znalost cizích jazyků je stále důležitější. Mnoho lidí se učí nějaký cizí jazyk. Na světě ale existuje mnoho zajímavých jazyků. Proto se lidé učí více jazyků najednou. Když děti vyrůstají v dvoujazyčném prostředí, není to většinou žádný problém. Jejich mozek se naučí oba jazyky automaticky. Když jsou pak starší, vědí, co do kterého jazyka patří. Dvoujazyční jedinci znají typické rysy obou jazyků. U dospělých je to jiné. Nemohou se naučit dva jazyky současně tak snadno. Kdo se chce naučit dva jazyky, měl by pamatovat na jedno pravidlo. Nejprve je důležité mezi sebou oba jazyky porovnat. Jazyky, které spadají do stejné jazykové rodiny, jsou často velmi podobné. To může vést k jejich zaměňování. Je tedy smysluplné oba jazyky přesně analyzovat. Můžete si například udělat seznam. Do něj si můžete zapisovat podobnosti a rozdíly. Mozek je tak nucen pracovat intenzivně s oběma jazyky. Lépe si pak pamatuje, jaké mají oba jazyky zvláštnosti. Měli byste si také pro každý jazyk zvolit různé barvy tužek a desek. Snadněji tak oba jazyky odlišíte. Když se člověk učí dva zcela různé jazyky, je to jiné. U rozdílných jazyků nehrozí nebezpečí záměny. V tomto případě je nebezpečné oba jazyky porovnávat! Bylo by lepší porovnat tyto jazyky se svou mateřštinou. Jakmile mozek tento kontrast rozpozná, bude se učit efektivněji. Je také důležité, abyste se oba jazyky učili se stejnou intenzitou. Teoreticky je ale mozku jedno, kolik jazyků se učí…