Fraseboek

af In die natuur   »   bg Сред природата

26 [ses en twintig]

In die natuur

In die natuur

26 [двайсет и шест]

26 [dvayset i shest]

Сред природата

[Sred prirodata]

Kies hoe jy die vertaling wil sien:   
Afrikaans Bulgaars Speel Meer
Sien jy die toring daar anderkant? Ви-да- ---к-л--а та-? В----- л- к----- т--- В-ж-а- л- к-л-т- т-м- --------------------- Виждаш ли кулата там? 0
Viz---sh-l--k-l-t--ta-? V------- l- k----- t--- V-z-d-s- l- k-l-t- t-m- ----------------------- Vizhdash li kulata tam?
Sien jy die berg daar anderkant? Вижда--л- -ърха--а-? В----- л- в---- т--- В-ж-а- л- в-р-а т-м- -------------------- Виждаш ли върха там? 0
Vi-h--sh -i-v--k-- -a-? V------- l- v----- t--- V-z-d-s- l- v-r-h- t-m- ----------------------- Vizhdash li vyrkha tam?
Sien jy die dorp daar anderkant? В--д-ш--и-----т---а-? В----- л- с----- т--- В-ж-а- л- с-л-т- т-м- --------------------- Виждаш ли селото там? 0
Vizh-a-h l--se-----tam? V------- l- s----- t--- V-z-d-s- l- s-l-t- t-m- ----------------------- Vizhdash li seloto tam?
Sien jy die rivier daar anderkant? Ви---ш-л---е--т- там? В----- л- р----- т--- В-ж-а- л- р-к-т- т-м- --------------------- Виждаш ли реката там? 0
Vizh-as---- r----- -a-? V------- l- r----- t--- V-z-d-s- l- r-k-t- t-m- ----------------------- Vizhdash li rekata tam?
Sien jy die brug daar anderkant? Ви-д-- ли --ста-там? В----- л- м---- т--- В-ж-а- л- м-с-а т-м- -------------------- Виждаш ли моста там? 0
Vi--da-- -i -o--- ta-? V------- l- m---- t--- V-z-d-s- l- m-s-a t-m- ---------------------- Vizhdash li mosta tam?
Sien jy die meer daar anderkant? В-ждаш ли-ез-рото --м? В----- л- е------ т--- В-ж-а- л- е-е-о-о т-м- ---------------------- Виждаш ли езерото там? 0
Vi-hd-sh--- ye--ro-- -a-? V------- l- y------- t--- V-z-d-s- l- y-z-r-t- t-m- ------------------------- Vizhdash li yezeroto tam?
Ek hou van daardie voël. Пти---та -й--ам--- х---сва. П------- е- т-- м- х------- П-и-к-т- е- т-м м- х-р-с-а- --------------------------- Птичката ей там ми харесва. 0
Ptic-k--a yey --m----kh----va. P-------- y-- t-- m- k-------- P-i-h-a-a y-y t-m m- k-a-e-v-. ------------------------------ Ptichkata yey tam mi kharesva.
Ek hou van daardie boom. Дърв----ей-та--ми--ар---а. Д------ е- т-- м- х------- Д-р-о-о е- т-м м- х-р-с-а- -------------------------- Дървото ей там ми харесва. 0
D---o-o-yey -am-m- ---re---. D------ y-- t-- m- k-------- D-r-o-o y-y t-m m- k-a-e-v-. ---------------------------- Dyrvoto yey tam mi kharesva.
Ek hou van hierdie klip. С--л-т----к-ми---ре-ва. С------ т-- м- х------- С-а-а-а т-к м- х-р-с-а- ----------------------- Скалата тук ми харесва. 0
Sk--a-- -------kh---s--. S------ t-- m- k-------- S-a-a-a t-k m- k-a-e-v-. ------------------------ Skalata tuk mi kharesva.
Ek hou van daardie parkie. П-ркъ---й-т-м-ми -а-ес-а. П----- е- т-- м- х------- П-р-ъ- е- т-м м- х-р-с-а- ------------------------- Паркът ей там ми харесва. 0
Park-- --y--am-mi---are--a. P----- y-- t-- m- k-------- P-r-y- y-y t-m m- k-a-e-v-. --------------------------- Parkyt yey tam mi kharesva.
Ek hou van daardie tuin. Гр---на-а ей т-м м- -ар-с--. Г-------- е- т-- м- х------- Г-а-и-а-а е- т-м м- х-р-с-а- ---------------------------- Градината ей там ми харесва. 0
Gr-d-na-a-ye---a--m--kha--sv-. G-------- y-- t-- m- k-------- G-a-i-a-a y-y t-m m- k-a-e-v-. ------------------------------ Gradinata yey tam mi kharesva.
Ek hou van hierdie blom. Цв-те-- т---ми -----ва. Ц------ т-- м- х------- Ц-е-е-о т-к м- х-р-с-а- ----------------------- Цветето тук ми харесва. 0
Tsv--e-o-tuk-mi--h-res--. T------- t-- m- k-------- T-v-t-t- t-k m- k-a-e-v-. ------------------------- Tsveteto tuk mi kharesva.
Dit is vir my mooi. С-oр-- ме----ва-е-ху---о. С----- м-- т--- е х------ С-o-е- м-н т-в- е х-б-в-. ------------------------- Спoред мен това е хубаво. 0
Sp-re---en t--a--- k--ba-o. S----- m-- t--- y- k------- S-o-e- m-n t-v- y- k-u-a-o- --------------------------- Spored men tova ye khubavo.
Dit is vir my interessant. Спo-ед-мен-т--а---инте-е-но. С----- м-- т--- е и--------- С-o-е- м-н т-в- е и-т-р-с-о- ---------------------------- Спoред мен това е интересно. 0
Sp-r----e--to-a -- -nt---sn-. S----- m-- t--- y- i--------- S-o-e- m-n t-v- y- i-t-r-s-o- ----------------------------- Spored men tova ye interesno.
Dit is vir my pragtig. С-o--д --- т--а е п-ек--сно. С----- м-- т--- е п--------- С-o-е- м-н т-в- е п-е-р-с-о- ---------------------------- Спoред мен това е прекрасно. 0
S-o-e--me- to-a--- ---k-a-n-. S----- m-- t--- y- p--------- S-o-e- m-n t-v- y- p-e-r-s-o- ----------------------------- Spored men tova ye prekrasno.
Dit is vir my lelik. С---е- --- това --гро-но. С----- м-- т--- е г------ С-o-е- м-н т-в- е г-о-н-. ------------------------- Спoред мен това е грозно. 0
S---e- me- tov- y--g-o-n-. S----- m-- t--- y- g------ S-o-e- m-n t-v- y- g-o-n-. -------------------------- Spored men tova ye grozno.
Dit is vir my vervelig. С-o--д м-н---в- - -куч-о. С----- м-- т--- е с------ С-o-е- м-н т-в- е с-у-н-. ------------------------- Спoред мен това е скучно. 0
S-o-e- --- to-a ye----chno. S----- m-- t--- y- s------- S-o-e- m-n t-v- y- s-u-h-o- --------------------------- Spored men tova ye skuchno.
Dit is vir my verskriklik. С-oр---------ва-е уж--но. С----- м-- т--- е у------ С-o-е- м-н т-в- е у-а-н-. ------------------------- Спoред мен това е ужасно. 0
Sp-red m-n-to-a----u--as-o. S----- m-- t--- y- u------- S-o-e- m-n t-v- y- u-h-s-o- --------------------------- Spored men tova ye uzhasno.

Tale en spreekwoorde

Daar is spreekwoorde in elke taal. In dié opsig is spreekwoorde ’n belangrike deel van nasionale identiteit. Spreekwoorde onthul ’n land se norme en waardes. Hul vorm is algemeen bekend en vasgelê, nie veranderbaar nie. Spreekwoorde is altyd kort en bondig. Metafore word dikwels daarin gebruik. Baie spreekwoorde is ook poëties gevorm. Die meeste spreekwoorde gee ons raad of reëls vir gedrag. Sommige spreekwoorde lewer ook duidelik kritiek. Spreekwoorde gebruik ook dikwels stereotipes. Hulle kan oor vermeende tipiese eienskappe van ander lande of mense wees. Spreekwoorde het ’n lang tradisie. Aristoteles het hulle as kort filosofiese stukke aangeprys. Hulle is ’n belangrike stilistiese instrument in retoriek en letterkunde. Wat hulle besonders maak, is dat hulle altyd aktueel bly. In taalkunde is daar ’n dissipline wat net aan hulle gewy word. Baie spreekwoorde bestaan in verskeie tale. Dus kan hulle leksikaal identies wees. In so ’n geval gebruik sprekers van verskillende tale dieselfde woorde. Bellende Hunde beißen nicht, Perro que ladra no muerde. (DE-ES) Ander gesegdes is semanties eenders. Dit beteken dieselfde idee word deur ander woorde oorgedra. Appeler un chat un chat, Dire pane al pane e vino al vino. (FR-IT) Spreekwoorde help ons om ander mense en kulture te verstaan. Die interessantste is spreekwoorde wat wêreldwyd voorkom. Hulle gaan oor die “groot” onderwerpe van die menslike lewe. Die spreekwoorde handel oor universele ervarings. Hulle bewys dat ons almal eenders is – ongeag watter taal ons praat!